Jaguar 1000-serien er den nye top blandt Claas' finsnittere. Serien byder på fire modeller, som alle får leveret deres over 1000 heste fra en 24-liters V12 MAN-motor, der egentlig er hentet fra den marine verden, skriver Claas i en pressemeddelelse.
Powergear har allerede set nærmere på den nye Jaguar, og du kan se mere om alt det nye herunder.
De fire modeller i serien er 1080, 1090, 1100 og 1200, og drivlinjen med den store MAN er re-designet, så motoren liger på tværs. Det skal sikre, at bredden på de nye rovdyr er den samme som 800 og 900-serierne.
Snittecylinderen er også blevet større på den nye serie, der nu har hele 910 millimeter i bredden. Det er ifølge Claas med til at sikre en kapacitet på op til 500 ton i timen sammen med maskinens nye, bredere cropflow.





