Nykredits samlede ledelsesmæssige skøn for behovet for at hensætte til tab er generelt reduceret i første halvår 2025.

Og det er specielt reservationer til tab på landbrugskunder, som er faldet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nykredit begrunder faldet i hensættelser med en revurdering af risiciene, der er forbundet med renteniveauer og svinepest. Og dertil kommer, at ejendomsvurderinger er opdateret.

Nykredit vil købe Spar Nord for 24,7 milliarder
Se også:

Nykredit vil købe Spar Nord for 24,7 milliarder

Ved udgangen af 2024 udgjorde Nykredit-koncernens reservationer til tab på landbrugskunder 364 millioner kroner, men efter revurderingerne har koncernen reduceret reservationerne til 98 millioner kroner - et fald på hele 73 procent.

Forventninger opjusteres

Nykredit-koncernen fik i første halvår 2025 et overskud før skat på 7,432 milliarder kroner mod 8,149 milliarder kroner i første halvår 2024. Det er et fald på 8,8 procent.

I trepartens kølvand: Tidligere finansboss på Agromek
Se også:

I trepartens kølvand: Tidligere finansboss på Agromek

Alligevel kalder koncernchef Michael Rasmussen resultatet for "et meget tilfredsstillende delårsresultat", og Nykredit-koncernen benytter også anledningen til at skrue op for forventningerne til det samlede 2025-årsresultat.

Det skyldes ifølge halvårsrapporten blandt andet, at Nykredit med opkøbet af Spar Nord i halvåret har øget forretningsomfanget og derfor forventer stigende indtægter.