Transportfirmaet NV Randers har oprettet et nyt selskab ved navn NV-DC, som har til formål at skaffe slagtesvin til Danish Crown.

Det skriver Agriwatch, som har talt med Michael Vinderslev, medejer af NV Randers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown indførte tidligere på året mulighed for, at ikke-andelshavere kunne levere kontraktgrise til slagteriet, som et af fem konkrete tiltag, der skulle skaffe flere grise.

Sådan vil Danish Crown sikre sig flere grise og en højere notering
Se også:

Sådan vil Danish Crown sikre sig flere grise og en højere notering

Og det er netop det, som NV Randers vil forsøge sig med. Via en formidlingsaftale kan NV Randers købe slagtesvin fra landmænd, pulje dem, og levere dem til Danish Crown.

Hvor mange grise det bliver, ved Michael Vinderslev ikke, men han håber at NV Randers kan trække på sit eksisterende netværk.

- Det handler om god service. Vi har nogle ting, hvor vi ikke tager penge for at læsse eller vente. Og så har vi også en smule penge, for det er det, der skal til i dag. Vi regner med at kunne give lidt ekstra. Tican har jo heller ikke fået grisene, fordi Steen Sønnichsen er flink og rar, siger han til mediet

Dyretransportør: Der er kun grisen til at betale for nye højdekrav
Se også:

Dyretransportør: Der er kun grisen til at betale for nye højdekrav

Fem tiltag

Foruden muligheden for at levere kontraktgrise indførte Danish Crown tidligere på året fire andre tiltag, som skal vende udviklingen og sikre høj udnyttelse af slagteriernes kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De nye initiativer har som mål at løfte tilførslen af grise på både den korte og den lange bane. På kort sigt vil flere grise fastholde vores effektivitet, og dermed vores løbende indtjening. På lang sigt er det helt afgørende for Danish Crown at have en stabil mængde råvarer, der er grundlaget for en sund drift af vores slagterier til gavn for vores ejere og kunder, sagde Niels Duedahl, der er koncerndirektør i Danish Crown dengang.

Foruden kontraktgrise er tiltagene: tunggriskontrakt, væksttillæg, tilskud til leje af stalde samt dækningsbidragsgaranti til nye yngre andelsejere