Uden for stalden på Hofmansgave i Otterup på Nordfyn står en grøn skibscontainer, der indeholder en reaktor, et elektrolyseanlæg og en scrubber. En slange fører ind i stalden, hvor der står 250 køer. Slangen suger noget staldluft ind i reaktoren, hvor 90 procent af metanen omdannes til CO2 og vanddamp.
Ganske vist har luftrenseren, som er en prototype, foreløbig kun kapacitet til at fjerne metanen fra mellem 3 og 5 af køerne i stalden, men pointen var blot at få bevist, at teknologien ikke kun virker i laboratoriet, men ude i virkeligheden.
Og den virker, fortæller virksomheden bag opfindelsen - Ambient Carbon - i en pressemeddelse. Anlægget snupper i øvrigt også ammoniak og andre lugte fra stalden.
Næste skridt er at skrue op for kapaciteten ved at lægge et ventilationsrør op i kippen i hele staldens længde med det formål at få bjærget så meget af staldluftens metan som muligt ind i reaktoren, der er en cylindrisk stålbeholder, som måler 4 meter i længden og har en diameter på 1,7 meter.
Teknologien er for så vidt produktionsmoden, og Ambient Carbon forventer, at luftrenseren vil være tilgængelig for landbruget hen mod slutningen af næste år.
Unik teknologi
Teknologien bag luftrenseren hedder MEPS, der står for Methane Eradication Photochemical System. Det er en såkaldt fotokemisk teknologi, der er opfundet af Matthew Johnson, Hugo Russel og Morten Krogsbøll fra Københavns Universitet (KU). Virksomheden Ambient Carbon er den private del af det offentligt-private partnerskab, der er oprettet mellem KU og Ambient Carbon med henblik på at videreudvikle MEPS-teknologien.
I følge Ambient Carbon er teknologien unik. Der findes endnu ingen andre lignende teknologier i verden. Opfindelsen har i følge virksomheden sin berettigelse i det faktum, at alle verdens husdyr udleder 30 procent af den metan, der skyldes menneskelig aktivitet. Malkekvæg alene står for omtrent halvdelen af dette. Derfor er prototypen i første omgang testet på en kvæggård, men teknologien kan også finde anvendelse i griseproduktionen, i biogasanlæg og i kommunale spildevandsanlæg.
Og naturligvis er teknologien også interessant i Danmark i forhold til den kommende CO2-afgift.
MEPS fungerer på den måde, at der først dannes klor-atomer via elektrolyse og UV-lys. Når klor-atomerne så mødes med metan-molekylerne, sker der en kemisk reaktion, der nedbryder metanen til CO2 og vanddamp.
En af fiduserne ved denne luftrenser er, at metanen ikke får lov at slippe ud i atmosfæren, hvor den vil have en opvarmende effekt, der er cirka 80 gange større end CO2 målt over 20 år.
