Mandag morgen mødte de første elever ind på den spritnye landbrugsskole under Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, der er den første nybyggede landbrugsskole i Danmark siden 1986.
- Det er en stor dag, hver gang vi byder nye elever indenfor, men i år er noget helt særligt med de første elever i vores nye skole her i hjertet af Herningsholm, siger uddannelsesleder, Tina Boel Christensen Van Ingen.





