Når Aske Nipgaard og Anders Ebbesen har fyraften på AE Maskiner, er de ikke nødvendigvis helt færdige med at skrue i maskiner.

For de to kender hinanden fra før Aske Nipgaard kom til AE Maskiner, nemlig tilbage fra dengang de fik lov til at tage til traktortræk selv. Derfor har de et traktortræk-team, som lægger beslag på nogle timer, fortæller Aske Nipgaard til Jørgen Boiskov og Peter Zilmer i podcasten Maskinstationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kører Supersport 3600, Lille Farm, i DTP med en John Deere med en 8520 motorhjelm, fortæller Aske Nipgaard, og bemærker at den er helt John Deere-grøn.

Podcast: Større bedrifter og større maskiner
Podcast

Maskinstationen

Episode 119: Større bedrifter og større maskiner

Aske Nipgaard er dog ene John Deere-mand i teamet, hvor han er omgivet af Ford-folk.

- Vi har også en Ford 8700, som jeg især kører med, mens Anders kører med den anden, fortæller han.

Selv om traktortrækket er et rent fritidsprojekt, og der absolut ingen arbejdstid bruges på det, er der dog en arbejdsmæssig fordel i at køre traktortræk, mener Aske Nipgaard.

Aske er gået fra deltidsdemo til medejer hos AE Maskiner
Se også:

Aske er gået fra deltidsdemo til medejer hos AE Maskiner

- Vi kan godt se, at der er mange af vores kunder til træk, og at det er en af vejene til kunderne. Vi får meget snak med folk, og vi sponserer også lidt til andre traktorer i forskellige klasser, og de er flinke til at komme med noget vores vej, siger han og peger på særligt ét team:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De er rigtig gode til at komme med nogle og sige "Vi kender lige ham her, og han skal bruge en ny gummiged". Så det er en vej ind for os, og nok også en vej, vi har for os selv.

Det til trods er det ikke årsagen til, at timerne og pengene bruges på traktortrækket, understreger Aske Nipgaard.

- Men det er lidt en sidegevinst, siger han.

Hør mere om AE Maskiner, traktortræk og strukturudviklingen i podcasten Maskinstationen her