I de gode gamle dage gjaldt det om at lave så meget mad, at der var billig mad nok til alle verdens børn. I dag mener embedsværket, at vores skattepenge skal bruges til, at der er færre marker, der kan producere mad til verdens børn i en tid, hvor det bliver sværere at lave mad på grund af oversvømmelser og tørke i andre dele af verden.
Forsøg med at lave mindre mad er desværre blevet lavet før. Lenin gjorde jorden statsejet i cirka 1919 med hungersnød og 100.000 døde mennesker til følge. I Sri Lanka tvang regeringen landbruget til at være 100 procent økologisk i omkring 2020. Resultatet af det var sult i befolkningen og efterfølgende borgerkrig.
I treparten skal der tages cirka 140.000 hektar lavbundsjord + 250.000 hektar skov + de cirka 104.000 hektar brak, som Danmark som et af de eneste lande i EU har valgt at have. Sammenlagt er det 494.000 hektar, og med cirka 7,5 ton korn/ha er det over 3,5 millioner ton korn hvert eneste år. Dertil kan lægges de arealer, som Lego og Bestseller køber op. Dertil kommer nye boligområder og nye veje, der også fjerner marker hvert eneste år.
Det ender jo med, at vi alle skal leve af Coca- Cola og McDonald's. Men de råvarer bliver også lavet på markerne i form af rørsukker, sukkerroer, hvede osv. Verden har kun hvede på lager til 10 uger i tilfælde af en udbrud fra en super-vulkan eller andet. De sidste 42 uger resten af året bliver nok lidt op ad bakke, når vi kun høster én gang om året.
Kig til vores naboer i Sverige. De vil dyrke 300.000 hektar skov op til at lave mad, for i Sverige ved man, hvad det betyder at bo i nærheden af et ustabilt ledet land som Rusland. Det gør vi i øvrigt også. Der, hvor vi står på ski, kan man ikke lave mad. Det er også svært at lave mad i sommerferie-områderne sydpå, hvor der er over 40 graders varme, så alle de mennesker skal vi også lave mad til.
I 2011 var der syv milliarder mennesker på jorden, og i 2022 var der otte milliarder. Det er cirka 249.000 flere mennesker på jorden hver eneste dag - mennesker, der også skal have mad. Hvis vi holder op med at lave mad i Danmark, skal der laves mad et andet sted. Brasilien vil gerne have arbejdspladser og udvikling og rydder land, hvor der i dag er regnskov. Det kommer der meget mindre biodiversitet ud af. Er det virkelig det, vi ønsker?
I København har embedsværket fundet på et regnestykke, hvor de ganger livsværdi og natur med et selvopfundet tal. Tallet viser, at det bliver en god forretning ikke at lave mad. Det er rystende, at vi nærmest er i krig med Rusland, og politikerne og embedsværk i København lever i en drømmeverden.
Hvad skal vores børn leve af, når vi åbenbart er for fine til at lave vores egen mad? Det er desværre altid Afrika, der står tilbage som taberen, når de FINE lande tager så enorme beslutninger, som beslutningstagerne måske ikke selv forstår konsekvenserne af.
Det bliver dyrt at spise sig mæt i Danmark i fremtiden - og meget svært for de fattigste børn i verden.
