Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der bliver færre og færre landbrug i Danmark. Faktisk er der det seneste år lukket 913 bedrifter, så der nu samlet er 26.715 tilbage i Danmark.
Landbrugsavisen oplyser, at der i 2021 var godt 30.700 landbrugsbedrifter, hvilket betyder, at antallet den seneste fem år er faldet med 4000 eller 13 procent.
Der er tale om heltidsbrug ejet af professionelle såvel som større eller mindre deltidslandbrug.
Samtidig med faldet af bedrifter er det dyrkede areal dog steget og dækker nu 2.610.302 hektar.





