Traditionelt har jorden været betragtet som et passivt vækstmedie, hvor planterne står fast, og næringsstoffer og vand tilføres udefra.
Men efterhånden som kulstofindholdet er faldet, har jordens funktion ændret sig markant. Det har ført til øget fokus på at opbygge kulstof, reducere nedbrydning gennem minimal jordbearbejdning og beskytte regnorme og mikroorganismer via efterafgrøder.
Ifølge VKST vokser forståelsen for jorden som et komplekst og levende økosystem med regenerativt landbrug og ny viden om jordens mikrobiologi.
- Den måde, vi dyrker afgrøderne på, påvirker sammensætningen af dette økosystem. Sammensætningen af økosystemet bestemmer, hvilke funktioner vi kan forvente af jorden. Derfor skal vi fodre dette økosystem, og have det med i vores tanker, når vi tager beslutninger om, hvordan vi vil dyrke vores afgrøder, siger Ninna R. Boesen, der er planteavlsrådgiver ved VKST i en pressemeddelelse.
Kunstgødning øger næringsstofkonkurrencen
Hun fortæller at hvis man tilfører kunstgødning til sine marker, så fremmer man mikroorganismer, som er dygtige til at optage lettilgængelige næringsstoffer.
- Men disse vil være i konkurrence med afgrøden, og det kan føre til flere sygdomsfremkaldende mikroorganismer, uddyber Ninna R. Boesen.
Pesticider reducerer biodiversiteten
Hos VKST påpeger de, at mange pesticider er skadelige for mikroorganismerne. Eksempelvis har Glyphosat (Round Up) en antibiotisk virkning.
- Langvarige forsøg viser, at diversiteten af mikroorganismer øges, når der ikke bruges pesticider over en lang årrække (mere end 10 år). Blandt disse mikroorganismer, er der flere som reducerer sygdoms- og skadedyrsangreb, lyder det fra rådgivningsvirksomheden.
Danske forsøg viser, at det hovedsageligt er svampe (herunder Mykorrhiza), regnorme og biller, som lever på overfladen af jorden, der bliver påvirket negativt af pløjning.
- Kompost er en opformering af gavnlige mikroorganismer. Tilførsel af selv en lille mængde kompost er en podning af jorden, som hjælper planterne med at fremme og danne den rigtige sammensætning af mikroorganismer omkring deres rødder. Afgræsning med drøvtyggere kan have samme podningseffekt, når de efterlader deres afføring i marken.
Langvarige forsøg viser ifølge VKST, at systemer, som podes med kompost, har et højere antal af svampe og gavnlige mikroorganismer i jorden.
- Jeg oplever, at flere og flere landmænd er nysgerrige på, hvordan de kan få mere ud af jorden - uden nødvendigvis at tilføre mere - og derved se jorden som en medspiller, siger Ninna R. Boesen.
