I Holland er ulven, der har fået navnet Bram, blevet stemplet som en problemulv. Det skete efter, at en kvinde i maj blev bidt i benet af dyret.

Nu har ulven også bide en seksårig dreng og trukket ham med sig ind i en skov. Der skriver DR, der også fortæller, at drengen slap væk, da nogle voksne skræmte ulven væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu reagerer den danske minister på området på angrebene i Holland.

Grønt lys til at skyde hollandsk problemulv
Se også:

Grønt lys til at skyde hollandsk problemulv

- Jeg har bedt de danske myndigheder om at kontakte myndighederne i Holland for at få klarhed over hændelsen, skriver Jeppe Bruus (S) i en mail til DR Nyheder.

Også Asger Christensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, har reageret på ulveangrebene på mennesker i Holland.

- Venstrefløjen taler om respekt for naturen, mens folk skal holde sig væk fra skoven. Det er lige til at ryste på hovedet af. Herhjemme er vi godt på vej til det samme. Ulven spreder sig. Folk på landet betaler prisen: Landmænd får deres dyr flået ihjel, forældre tør ikke længere sende børnene alene ud at lege, og folk tør ikke længere gå en tur i skoven. Det er helt forkert, skriver han i et opslag på Facebook.

Ulven angreb 89 gange i 2024
Se også:

Ulven angreb 89 gange i 2024

Han påpeger desuden, at han mener, at der er brug for regulering af ulven nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overfor DR vurderer Peter Sunde, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i ulve, at det meget lidt sandsynligt, at vi kommer til at se lignende angreb fra ulve i Danmark, da vi er gode til at forebygge, at vi får ulve, der mister deres skyhed.