Frem mod 2040 skal dyrevelfærden gradvist forbedres for grise, køer og fjerkræ i Holland. Selv om der intet politisk er vedtaget endnu, tegner der sig et bredt bagland med ambitioner om at forbedre dyrevelfærden ganske markant.
Det skriver flere medier - heriblandt PigProgress.
I forhold til grise er der for eksempel ambitioner om, at der med virkning fra 2030 ikke må slibes eller klippes tænder.
Fra 2028 må halekupering kun ske, hvis mindst fem centimeter hale bliver tilbage. Total forbud mod halekupering sættes til 2030.
Dagslys skal være obligatorisk i alle nye grisestalde fra 2035 og for alle stalde i 2040. Samtidig skal der være områder i stierne dedikeret til hvile, gødning og fodring.
Fra 2028 må der ikke bygges nye stalde med fuldspaltegulve til fravænnede grise, og i 2040 skal det helt forbydes.
Fra 2040 skal farestier til løsgående søer være på mindst 6,5 kvadratmeter, og farebøjler må bruges i maksimum syv dage efter faring.
Fra 2040 skal grise fravænnes efter minimum 28 dage. Desuden skal grisene generelt have mere plads ved drikkenipler og fodertrug for at reducere konkurrence om mad og vand.
Fra 2028 skal grise fra de er en uge gamle tilbydes fast føde og vand.
Afstemning i efteråret
Dyrevelfærdsplanen eksisterer foreløbig som et forståelsespapir, der blev underskrevet i begyndelsen af juli og hedder "Sammenarbejdsaftalen om dyrevenlig husdyrproduktion" (Covenant on Animal-Friendly Livestock Production). Den er underskrevet af 11 parter, som tæller landbrugsorganisationer, forarbejdnings- og markedsføringsorganisationer, detailhandlere, sociale interessegrupper og myndigheder.
Indholdet af den skitserede dyrevelfærdsplan blev af landbrugsministeren sendt i offentlig internet-høring i juni med frist for borgere og interessenter til at komme med bemærkninger den 5. august. Planen forventes sendt til afstemning i parlamentet i efteråret.
I parlamentets andet kammer kan det være højrefløjspartier som FvD, PVV og BBB, som stiller sig skeptiske over for de dele af aftalen, som indebærer tunge investeringer og store strukturelle forandringer.
Det gælder ikke mindst Bondepartiet BBB (BoerBurgerBeweging), som er et landbrugspolitisk parti med konservative, højreorienterede synspunkter, men også med fokus på landdistrikterne.
