Det bliver også en tidligere Arla-mand, der fremover skal holde styr på finanserne hos Danmarks største grovvareselskab, DLG.

I januar i år tiltrådte den tidligere Arla Foods-vicedirektør, Peter Giørtz-Carlsen, som topdirektør for DLG. Nu har han udpeget sin nye finansdirektør, der tiltræder til november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan vil den nye DLG-direktør tjene flere penge
Se også:

Sådan vil den nye DLG-direktør tjene flere penge

Morten Riber Pryds har siden 2011 haft flere ledende stillinger i Arla Foods og kommer nu fra en stilling som Head of Performance Management, der er en central lederrolle i organisationen.

Morten Riber Pryds træder ind i koncernledelsen hos DLG Group.

- Jeg er meget glad for at kunne byde Morten Riber Pryds velkommen som vores nye CFO. Han er yderst fagligt dygtig og en kompetent leder, som både har stor erfaring med at drive transformation, men også forstår, hvordan man opbygger en stærk økonomifunktion og en god kultur. Derudover har han en dyb forståelse for andelsstrukturen og ved, hvad der driver værdi for vores ejere. Det gør ham til en værdifuld tilføjelse til mit ledelsesteam og et godt match til den rejse, vi har foran os i DLG Group. Jeg glæder mig til at byde ham velkommen, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Morten Riber Pryds skal ifølge topchefen fokuserer på at opbygge et styrket globalt "Finance, Legal & M&A-team", der agerer som strategiske rådgivere for forretningen og bidrager med analyser og indsigt, der understøtter forretningens udvikling og vækst.

Det ser den nye finansdirektør frem til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLG Group vil trimme sig til en milliard kroner over tre år
Se også:

DLG Group vil trimme sig til en milliard kroner over tre år

- Der er virkelig momentum omkring den rejse, DLG Group er på lige nu. At blive en del af en virksomhed, der gennemgår en så markant transformation, og at have mulighed for at være med til at forme dens fremtidige retning, er en sjælden og spændende udfordring, som jeg finder meget motiverende. Kombineret med DLG's stærke kultur og andelsejerskab føles det som det perfekte match. Jeg ser frem til at samarbejde med Peter, mine nye kolleger og ejerne om at flytte forretningen fremad og skabe værdi for ejerne, siger Morten Riber Pryds.

DLG Groups hidtige finansdirektør, Christina Nielsen, har arbejdet for DLG Group i ni år og har været finansdirektør siden 2021.

- Jeg vil gerne takke Christina for det store bidrag til DLG gennem årene og især for den støtte, hun har ydet i løbet af mit første halve år. Hendes arbejdsmoral, dybe kendskab til DLG og den værdifulde sparring, hun har givet mig, har været en stor støtte i min onboarding, og jeg vil også gerne takke Christina for hendes bidrag til den vellykkede lancering af ReGen. Jeg respekterer og forstår fuldt ud hendes beslutning om at påtage sig en ny rolle, der gør hende i stand til at være tættere på sin familie i hverdagen, og jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye job, siger Peter Giørtz-Carlsen.