I forbindelse med køb og salg af landbrugsejendomme, kan der være store gevinster at hente med en miljøvurdering. Og dem er der stor efterspørgsel på for tiden, da mange landmænd ønsker at udvide produktionen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Skovsted, hvor Jakob Altenborg fra konsulentfirmaet Miljø og Natur Landbrugsrådgivning fortæller, at han især oplever stor efterspørgsel efter miljøvurderinger i forbindelse med opkøb af landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har en voldsom tilgang af kunder, for vi oplever, at det er hele branchen, der opruster. Det er landbrug med søer, det er kyllinger, det er køer. Det er hele vejen rundt, lyder det fra Jakob Altenborg.

Debat: Nye retentionskort er en økonomisk spændetrøje
Se også:

Debat: Nye retentionskort er en økonomisk spændetrøje

Det helt store fokus er lige nu på at udvide produktionen med kyllinger, høns og hønniker, og det sker i en for Jakob Altenborg hidtil uset skala, fordi tidens fokus på CO2 og fremtidssikringen af bedrifterne står højt på dosmersedlen for de store aktører i landbruget.

For det er ifølge konsulenten specielt de store, professionelt drevne landbrug, der undersøger mulighederne for en udvidelse lige nu, og selvom en hyppig udskiftning af sagsbehandlerne i visse kommuner kan give bøvl, så oplever han, at lovgivningen er klar og bliver fulgt fornuftigt.

- Jeg oplever ikke, at kommuner kæmper mod, og der er ikke noget i planloven, som gør, at kommunerne har lov til at nægte udvidelser på grund af størrelsen. Som det er nu, så kører godkendelsesområdet bedre, end det måske nogensinde har gjort, lyder det fra Jakob Altenborg, som ofte bliver inviteret med til bordet, når større landbrugsbedrifter er på udkig efter ejendomme med potentiale for vækst.

Sælgers marked

Efter et par profitable år går mange landmænd i overvejelser omkring at sætte gården til salg for at sikre pensionen, og også her kan det give rigtig god mening at have styr på ejendommens potentiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Millionudvidelse sat på pause: Energianlæg spænder ben for stor mælkeproduktion
Se også:

Millionudvidelse sat på pause: Energianlæg spænder ben for stor mælkeproduktion

Erhvervsrådgiveren Kurt Skovsted oplever en stor interesse for at sætte landbrugsejendomme til salg i øjeblikket, men alt for ofte tilbydes en ny ejer kun et nedslidt produktionsapparat og jord til listepriser, men med en potentialeafklaring kan man ifølge erhvervsrådgiveren ofte gøre sin ejendom interessant for de helt store spillere, som har en klar strategi for sine opkøb. Og det handler sjældent kun om jord.

- I stedet for bare at sætte 300 hektar planteavlsbrug til salg, så kan man med hjælp fra en miljørådgiver sætte hele ejendommens potentiale i spil. Måske kan planteavlsbruget bruges til produktion af køer, svin eller høns, og kan man klarlægge mulighederne, så står man stærkt, lyder det fra Kurt Skovsted.

Det behøver slet ikke være så svært, for ifølge Jakob Altenborg kan han med sine mere end 20 års erfaring på området hurtigt give et overblik.

Og selvom høringsprocessen i forbindelse med opkøb og udvidelser af produktionen er meget områdeafhængig, så er det i dag sådan, at overholder man afskæringskriterierne, så er forhindringerne små.

- Afskæringskriterierne er lavet på modeller, det vil sige hvis et anlæg ikke påvirker naboerne, så er det i udgangspunktet ikke et problem at udvide fra 800 til 1500 køer. Ammoniak og lugt er de to væsentligste kriterier, og de er defineret i lovgivningen - der er ikke så meget at diskutere, forklarer Jakob Altenborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hurtigt overblik

Når man skal handle, og det er uanset om det gælder store eller små ejendomme, eller om det gælder generationsskifter, hvor ejendomme skal overdrages indenfor eller udenfor familien, eller hvor større selskaber kan være interesseret i at erhverve jorden til udvidelse af produktionen, så kan der for både køber og sælger være store fordele ved at kende grænserne for udviklingen på ejendommen.

Med hjælp fra en rådgiver kan man finde placeringsmuligheder for en udvidelse af produktionen, så man som køber kun går efter opkøb af lokaliteter, hvor man ved, reglerne kan overholdes.

Lugtberegninger kan betyde grønt lys til udvidelse eller nybyg
Se også:

Lugtberegninger kan betyde grønt lys til udvidelse eller nybyg

- Langt hen ad vejen kan man med reglerne i dag, lave en total vurdering af en ejendom, det kan være en husdyrejendom, men man bør også gøre det med planteavlsbrug. Man kan i salgsopstillingen illustrere for mulige købere, at ejendommen ligger godt for husdyrproduktion, siger Jakob Altenborg, der som regel først får muligheden for at finde potentialet, når en mulig køber melder sig på banen.

- Måske kommer jeg med en tommelfinger nedad, så jeg ikke kan anbefale et køb, men omvendt vil man også ofte kunne hæve prisen, hvis man får klarlagt, at der faktisk nærmest ingen restriktioner er i forbindelse med en udvidelse på ejendommen, siger Jakob Altenborg.

Markedet bestemmer prisen

Kurt Skovsted bliver lige nu kontaktet af mange, som efter en længere periode med høje afregningspriser er begyndt at tænke på investeringer i fremtiden, for selvom udmøntningen af den Grønne Trepart, klimaafgifter og senest udfasning af en række pesticider lægger en dæmper på optimismen, så er efterspørgslen stor efter produkter fra et klimabevidst og effektivt landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den politiske debat om landbruget har ikke slået igennem i køledisken. Afregningspriserne gør, at mange tænker på investering, og selv meden afgift på oksekød, så er det udbud og efterspørgsel, der styrer markedet -og afgiften har altså ikke ændret på forbrugerens købelyst til oksekød, så mange producenter vil gerne udvide, etablere eller omlægge produktionen, og tilføje nye forretningsben, siger Kurt Skovsted.

Erhvervsrådgiveren opfordrer til at gøre regnestykket op, og hvis det med to streger under konklusionen giver god mening at udvide produktionen af slagtesvin eller måske starte en produktion af kyllinger op ved siden af griseproduktionen, så er det bare med at gøre forarbejdet og komme i gang.

Søren udvider til 900 søer: Vi valgte at tro på griseproduktionen
Se også:

Søren udvider til 900 søer: Vi valgte at tro på griseproduktionen

- Man kan regne tal i en miljøvurdering om til stipladser, og jeg oplever, at man med en god vedhæftning til sin salgsopstilling bliver interessant for nogle af de store spillere, som ikke blot ser et planteavlsbrug på 300 hektar, men en godt beliggende ejendom med rig mulighed for måske at etablere en kyllingeproduktion, siger Kurt Skovsted.

Tendensen er ifølge Jakob Altenborg, at køberne nu ikke kigger på beliggenhed, men på muligheder. Det er i dag det rent jordtekniske, der er det vigtigste kriterium, når han er med inde over en handel, og miljøvurderingen er vigtig, når de store aktører screener markedet før et opkøb.

- En miljøvurdering kan give et overblik over, hvad man kan bruge ejendommen til på sigt, så også næste generation har viden om, hvad fremtiden på bedriften kan tilbyde, siger Jakob Altenborg, som mener, at der bliver brugt meget tid på den overordnede strategi, men meget lidt på om planen kan fuldføres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Miljøet er ikke med i den strategiske udviklingsplan, og det er problematisk. Hvis en kunde fortæller mig, hvad de vil i deres område, så kan jeg sige om der overhovedet er muligheder. Nogle gange må jeg sige til en ambitiøs ung mand, at det ikke kan lade sig gøre - men ofte er der plads til store tanker. For år tilbage tænkte vi ikke på, at man i dag ville bygge 20.000 stipladser i et anlæg. men er det muligt, hvorfor så ikke, hvis det passer ind i det enkelte område?

Det handler i 2025 ifølge Jakob Altenborg i videre udstrækning om, at man landbruget er bevidst om, hvilken vej man vil gå, og hvordan man kommer til målet.

Dansk kæmpelandbrug leverer ikke på vækstambitioner
Se også:

Dansk kæmpelandbrug leverer ikke på vækstambitioner

Miljøkonsulenten oplever, at der er en helt anden tilgangsvinkel hos de unge end hos de gamle.

- Man kigger mere på det som en virksomhed, der skal være sund og som skal udvikles indenfor de rammer, som samfundet stiller for os. Vi skal passe ind i de rammer, som bliver stillet op, og det er den sjove del af mit arbejde: Det er at finde mulighederne for fremtidens landbrug; at være med til sammen med landmændene at få deres drømme til at blive til virkelighed, siger Jakob Altenborg.

Kurt Skovsted mener, at en frisk miljøvurdering af ejendommen ikke kun kan være fordelagtig i forbindelse med et muligt salg, for en god vurdering kan gøre det muligt at tænke store tanker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Du driver din virksomhed for at tjene penge, og er der penge i det, og kan der skabes synergier for markbrug og natur, så skal man gøre det. Og det starter med at få vished for, om der er et udviklingspotentiale, siger Kurt Skovsted.