Udbytte og rationalitet er vigtige fokusområder i markdriften hos Driftsfællesskabet Stougaard I/S i jagten på at forbedre indtjeningen. Driftsfællesskabet Stougaard I/S er beliggende syd for Glamsbjerg på Fyn, hvorfra de driver cirka 1.750 hektar, og jorden er fordelt i større blokke med afstande op til 12 til 17 kilometer for de marker, som er længst væk, oplyser Jørgen Stougaard. Han er den ene af ejerne i driftsfællesskabet, som har fire driftsgrene tilknyttet - planteavl, maskinstation, slagtesvineproduktion og vognmandsforretning.
- Den måde vi har valgt at drive vores planteavl på, er fokus på at avle mest muligt og dernæst, at det foregår i blokke, for at det bliver rationelt, fortæller Jørgen Stougaard og tilføjer:
- Men vi er ikke mere firkantede, end at hvis vi ved, at der midt i en blok af marker er 25 hektar, som vil give et stort afkast, hvis vi valgte en anden afgrøde end eksempelvis hvede, som er i resten af blokken, så gør vi det.
Her nævner han som eksempel strandsvingel eller spinat, som vil kunne give 8.000 kroner mere pr. hektar.
- I dette tilfælde vil det være 200.000 kroner, vi siger farvel til, kommenterer han.
Til at vurdere og optimere markerne fra år til år benytter de sig blandt andet af Driftsanalyser.
- Driftsanalyserne bruger vi rigtig meget som styringsredskab blandt andet i forhold til at vurdere markplanen hvert år helt ned på markniveau. Sædskiftet er optimeret meget i forhold til indtjening, og er ikke lavet for at det skal være enkelt, men for at give den optimale indtjening. Det har betydet, at vi har hævet vores bruttoudbytte som følge af korrekt sædskifte og afgrødevalg, forklarer han.
Det er ikke kun bruttoudbyttet, der er blevet forbedret de senere år, også nettoudbyttet er forbedret.
- En af de faktorer, som har haft indflydelse på nettoudbyttet, er rettidighed og ressourcer, fortæller han og forklarer nærmere:
- For år tilbage var vi faktisk færre, men det var ikke løsningen for os. Det gav en hel anden prioritering, end vi kan gøre i dag, og vi tjente faktisk færre penge med den mindre bemanding,
Bemandingen i planteavlen udgøres i dag af seks traktorførere og i sæsonen af fire ekstra mand, hvor mange af dem har været der i en lang årrække.
- At sælge afgrøderne rigtigt er heller ikke uvæsentligt for os. Vi har en ikke decideret strategi, men følger markedet meget tæt, og sælger større portioner når vi mener, prisen er god, fortæller han.
På niveau og over
Driftsanalyser er et redskab, Driftsfællesskabet Stougaard I/S har benyttet i 25 år, og skal Jørgen Stougaard pege på nogle af de områder, hvor han ser, de skiller ud i forhold til de ejendomme, de sammenligner sig med, er det:
- Vi bruger vores ressourcer rigtigt. Selvom vi har flere driftsgrene, er det kun de timer, vi bruger i marken, som planteavlen bliver faktureret for. Hvis vi var rent 2.000 hektar planteavl, ville vi have en masse timer, som ville forsvinde, fortæller han og tilføjer:
- Vores bruttoudbytte er i flere tilfælde noget højere, men ser vi på vores omkostninger i form af planteværn og gødning, ligger vi meget på niveau - det samme med vores maskinomkostninger. Med andre ord sparer vi os ikke til gode udbytter.
I forhold til niveauet af maskinomkostninger giver Jørgen Stougaard her en kommentar:
- Selvom vi ligger på niveau ifølge analysen, skal tallene vurderes ud fra det faktum, at vi har vores jord spredt, og den ikke ligger samlet omkring gården, men hvis jeg fik vores jord samlet omkring Flemløse, vil jeg kunne trække en eller anden procentdel af omkostningerne, det er jeg slet ikke i tvivl om. Så et eller andet sted burde andre ejendomme med jorden samlet kunne gøre det billigere end os.
Registrering er vigtig
Et godt styringsredskab er intet værd uden gode tal at arbejde ud fra, og jo mere præcise disse tal er, desto bedre er det.
- Vi foretager vores registreringer i Næsgaard Mark, -Markkort og -Tid. Alle medarbejderne er udstyret med en telefon eller tablet, hvor de kan registrere deres timer, og alt hvad de laver. De har adgang til markkort og sprøjtejournal, så der er et minimum af papirer i traktorerne, fortæller Jørgen Stougaard.
Driftsfællesskaber benytter sig af Patriotisk Selskab til rådgivning, og de har blandt hjulpet med at lave udskrifter, som passer til deres driftsanalyse.
- Via disse udskrifter vurderer vi afgrøderne med hensyn til bruttoudbytter, tids- og ressourceforbrug og samtidig skeler vi også til, at vi skal have nogle afgrøder, som kan aftage vores gylle fra vores slagtesvineproduktion, forklarer han og forsætter:
- Analyserne sker på markniveau, og informationerne herfra kommer blandt andet, når hver traktorfører taster for eksempel marknummer og maskine, samt tidsforbrug for en given opgave ind i Næsgaard.
Det er ikke kun i marken, at de har et godt overblik over deres forbrug og udbytte, de kan også følge lagerbeholdningerne tæt via nyt indvejningssystem på brovægten.
- Vi har i starten af det nye år fået opgraderet vores brovægt, så vi nu kan taste oplysninger ind om afgrøde, marknummer og hvilket lager, det skal tilgå. Så har jeg mulighed for meget præcist at følge beholdningerne, når vi sælger og forbruger det i vores stalde. Den samme procedure benytter vi, når vi modtager handelsgødning, det vejes også ind, så det er nemmere at holde styr på, fortæller han.
I driftsfællesskabet indgår også drift af maskinstation
- Vi sår og høster en del for andre, her gør vi også meget ud af at få registreret de enkelte arbejdsopgaver nøje.
Det gør, at vi løbende kan følge vores effektivitet og omkostninger, så vi ved, om vi har sat den rigtige pris, forklarer Jørgen Stougaard.
Omkostningerne følges tæt
Marken følges tæt, men det gør mange af maskinerne også i forhold til deres omkostningsniveau.
- Der er ikke betalt en faktura uden at jeg, Ulrich eller smeden har godkendt den. Samtidig med at den bliver godkendt, bliver den knyttet til en af driftsgrenene, stald eller en maskine. Vi har ikke regninger, som ikke bliver knyttet til en konto. Hver traktor eller en af de store dyre redskaber har deres egen konto, så vi kan se, hvad det koster at køre med dem, forklarer Jørgen Stougaard og fortsætter:
- For eksempel på maskinerne er der tre måder at registrere: Du kører med den, klargøre den eller reparerer den. Ved klargøring hjælper det ikke at købe en ny traktor, for den skal også vaskes. Men hvis det er den samme traktor, vi står og roder med, så er det den, der skal i fokus. Tallene taler for sig selv, hvis folkene reparerer på den, kommer timerne over den pågældende traktor og det samme med regningerne.
På lastbilerne, som de har haft i 11-12 år, nævner Jørgen Stougaard, at de er langt fremme med måden at registrere på.
- Alt, vi får lavet ude i byen på dem, ryger ind på registreringsnummeret. Det har vi også ført over på maskinerne, således at får vi lavet to traktorer hos John Deere, står der ikke på fakturaen, at de har lavet to traktorer. Nej, der laves to fakturaer, for det gør det langt nemmere for os at følge omkostningerne. Vi får heller ikke en faktura med sliddele til rotorharven samtidig med drikkekopper til stalden.
På visse af maskinerne er der lavet tre-årige aftaler, hvor de efter tre år udskiftes.
- I år skal der udskiftes to traktorer og to nye mejetærskere, men det har vi vist i tre år. Da de blev købt, blev de solgt igen, og det har vi gjort af flere omgange med mejetærskerne, fortæller han og tilføjer:
- Der er ikke en fast strategi for udskiftning af maskiner. Finder vi noget, som kan holde og fungerer, beholder vi det. Oplever vi det modsatte, bliver det ikke ret lang tid hos os.
Dette afspejles også i, at visse af traktorerne har kørt 11, 13 og 16.000 timer, de kører dog ikke længere så mange timer pr. år, oplyser Jørgen Stougaard.
Kan det betale sig?
Der er forskel på, hvad der er smart at have, og hvad der kan betales sig eller prioritere at have, til dette giver Jørgen Stougaard disse eksempler:
- I svinestalden kunne de måske have et foderanlæg, som de gentagne gange oplever problemer med. Så er man nødt til at gå ind og se på, hvor mange regninger og hvor mange timer der er brugt på det. Dernæst kan man vurdere, om det er en irritation, eller det faktisk også er dyrt?
Et andet eksempel er deres rotorharve, som er den ene af to såmaskiner.
- Vores rotorharve er dyr at køre med, men vi kan ikke nå det med en såmaskine, og har derfor valgt at fastholde den. Vi kunne vælge at købe en Väderstad mere, men rådgiver Troels Toft fra Patriotisk Selskab og jeg har vurderet, at det det koster at køre med den, det avler vi også mere.
Jørgen Stougaard forklarer, at de har marker med stiv jord, som deres Väderstäd såmaskine har svært ved at lave et ordentlig såbed i. Rotorharven sår en tredjedel, og tager bevist de arealer, hvor den anden ikke kan lave et ordentligt såbed.
- Maskinomkostningerne kunne vi godt sænke ved at have to Väderstäd-maskiner, men det hjælper ikke, hvis vi ryger ned i merudbytte. Så vi ved godt, at når den kører ud af garagen, koster det eksempelvis 125 kroner mere pr. hektar, men er der et merudbytte på to hkg, bliver regnestykket et andet, forklarer han.
Optimering i forhold til effektivitet sker med GPS af mærket AG Leader, som er på fire traktorer, mejetærskerne og den selvkørende sprøjte. Fra kørsel i høst optimeres ligeledes med en sneglevogn og fire lastbiler til at fragte kornet til de forskellige lagre.
Afgrøderne skal bidrage til indtjeningen
Efter Driftsfællesskabet Stougaard I/S mistede roerne i 2006 og 2007, er frø blevet en af de nye højværdiafgrøder for driftsfællesskabet.
- Nu har vi cirka 300 hektar med frø, og det er en afgrøde, vi lykkes ret godt med, da vi ligger rigtig godt klimamæssigt for frøavl, fortæller Jørgen Stougaard.
I markplanen indgår blandt andet rødsvingel, strandsvingel, hundegræs og rajgræs.
- Når vi har flere forskellige arter, er det dels for at fordele høsten, men også i forhold til bekæmpelse af ukrudt. I eksempelvis rødsvingel kan vi altid sprøjte rent for fremmed græsser - det kan vi ikke, hvor der er rajgræs og strandsvingel, så der er vi nødt til at prioritere, fortæller han.
Halvdelen af jorden pløjes ligeledes med det fokus at holde jorden ren for ukrudt.
- Andenårs hvede har vi heller ikke meget af længere, specielt nu vi mangler kvælstof. Der har vi i stedet fokuseret på at få et bedre sædskifte, da andenårs hveden giver for lidt, fortæller han og fortsætter:
- Vi forsurer vores gylle for at få mere ud af kvælstoffet. Vi har tre Syre-N anlæg på vores gyllevogn og et anlæg ved en af vores stalde. ?
