Efter handelsaftalen mellem EU og USA er meldt ud til 15 procent toldstigning, har mejeriet på Bornholm besluttet at sende regningen for tolden videre til de amerikanske forbrugere.
Eksporten af oste til USA fylder cirka 20-25 procent af mejeriets omsætning - svarende til cirka 1.600-1.700 oste om året.
- Selvfølgelig er det ærgerligt, at der bliver lagt 15 procent ekstra told på vores varer, men det er positivt, at vi nu får en afklaring, så vi igen kan komme i gang med at udvikle forretningen, siger mejerichef Per Olesen til Jyllands Posten.





