I sidste uge væltede regnen ned over store dele af Danmark, og tirsdag aften forventes et nyt regnvejr at sætte ind. Det skaber travlhed for landbruget, der skal høste så meget som muligt, inden regnen kommer.

Mange landmænd holdt vejret da DMI meldte om ekstrem juli-regn over store dele af Danmark i sidste uge. Nu tegner det til at et nyt regnvejr sætter ind tirsdag og onsdag, og det betyder travlhed på markerne for at få mest mulig af høsten i hus, skriver DLG i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det østlige Danmark ramte det voldsomme vejr hårdest. Jo længere sydpå, desto mere vand faldt der. Overordnet står kornet dog flot, og der meldes om heftig aktivitet på markerne både mandag og tirsdag morgen.

- Det er klart, at når der falder så store mængder nedbør, som vi har oplevet på Lolland og Falster i sidste uge, så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan jorden og afgrøderne håndterer det. Vi forventer stadig en god og stor høst, og vi glæder os til en travl dag, siger Henrik Kløve, Lokationschef for DLG's afdelinger på Sjælland og Øerne.

Peter Kiær har åbnet høsten tidligt i skårlagt vinterraps
Se også:

Peter Kiær har åbnet høsten tidligt i skårlagt vinterraps

Håb om tørvejr på Fyn

På Fyn bliver der ligeledes høstet, og man håber på at regnen ikke bliver alt for voldsom, for kornet er modnet de fleste steder.

- Der bliver høstet på livet løs, og vi har meldinger om pæne udbytter i det, der kommer ind. Det meste er klar til at blive høstet, så vi håber, at det ustadige vejr er hurtigt overstået, siger Lars Thorø, Lokationschef for DLG's afdelinger på Fyn.

Både i Midt- og Vestjylland og i Nordjylland er høsten kun i sin spæde start, og man forventer først, at høsten for alvor kommer i gang om en uges tid, hvis vejret tillader det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har indtil videre kun fået små mængder ind, men det vi modtager, er vi godt tilfredse med. Vi forventer, at der kommer større mængder ind fra uge 32, siger Lars Silkjær, salgschef for DLG i Nordjylland.

Det samme er meldingen fra Midt- og Vestjylland.

- Det er stilhed før stormen, men vi er godt forberedte og klar til at tage imod landbrugets udbytter, siger Jan Kristensen, lokationschef i Midt- og Vestjylland.

Buchtrup Agro får importen af australsk  30-fods pick-up
Se også:

Buchtrup Agro får importen af australsk 30-fods pick-up

Følger vejret tæt

DLG's andelshavere og kunder kan indlevere deres afgrøder på op mod 100 modtagepladser over hele landet, og indtil videre viser DLG's data, at over 10 procent af den forventede indlevering er hus. I de næste tre uger skal den store hovedpart af høsten køres hjem, og optimismen bobler.

- Det er vigtigt for dansk landbrug, at vi får en god høst. Efter to år med en høst under middel, så er det ubetinget godt for landmændene og DLG, hvis det går så godt, som vi håber. Det kræver at vejret arter sig til målstregen, og det følger vi spændte med i, siger Head of Agriculture Denmark, DLG Group, Anders Jeppesen Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med en god høst sikrer vi råvarer til eget forbrug, men vi sender også gode danske produkter ud i verden, og skaber eksportindtægter til Danmark, siger han.

Høsten 2025 er startet: Første læs korn leveret 10 dage før ventet
Se også:

Høsten 2025 er startet: Første læs korn leveret 10 dage før ventet