Ugen startede med regn i særdeles gavmilde mængder, og det har lagt en dæmper på aktiviteten i marken flere steder.
Op til regnen var det naturligvis en anden sag, og mange havde travlt med at knokle afgrøder i hus.
Et af de steder var ved Haslev hos Peter Kiær, hvor man i år har mere raps end nogensinde før og skulle have de første 35 skårlagte hektar i hus.
Også på herregården Ausumgaard blev der arbejdet igennem for at få rapsen fra 140 økologiske hektar i hus, inden himlen skulle åbne sig. I 19 timer i træk blev der høstet.
På Lundebjerggaard har de høstet skårlagt rajgræs, og selv om græsset altså blev bjerget inden det store regnskyl i denne uge, så fik det faktisk 60 millimeter efter skårlægningen. Det artede sig dog alligevel fornuftigt.
Brødrene Madsen & søn I/S på det sydlige Sjælland har fået udfordret høsten af hvidkløver af det voldsomme regnvejr. Derfor må de nu trække på deres erfaring fra tidligere sæsoner med udfordrende vejr.
Når man høster, er der også halm, der skal presses. Og når man har halm, der er presset, får man også baller, der skal flyttes. Og når man skal flytte baller, er det vigtigt, at der er styr på sikkerheden og vognen. Det måtte en 23-årig mand sande i den forgange uge.
Man kan med fordel også øge sit fokus på sikkerheden generelt omkring høsten. På en mark ved Rødkærsbro brød en ballepresser i brand, og ilden spredte sig til marken.
Der er heldigvis mange ting man kan gøre for at forebygge høstbrande.





