Til trods for et politisk fokus på mindre kød og færre animalske varer i kostplanerne rundt omkring, stiger det globale forbrug af netop mælk og kød.
Det viser en ny rapport fra FAO og OECD
Jyllands-Posten har dykket nærmere ned i rapporten og regnet sig frem til, at den globale produktion af mælk vil stige med 208 milliarder liter over de næste 10 år og dermed være på hele 1.146 milliarder liter i 2034.
Ser man i rapporten, er det vurderingen, at mere end halvdelen af væksten i mælkeproduktionen vil ske i Indien og Pakistan. En gennemsnitlig inder forventes om 10 år at forbruge 30 liter mælk, mens en gennemsnitlig pakistaner forventes at forbruge 46 liter. Tal, der står i skarp kontrast til forventede 23,9 liter pr. indbygger i Europa.
Samtidig yder køerne i Indien og Pakistan i gennemsnit to tons mælk om året, mens EU-gennemsnittet, som Danmark er over, ligger på omkring otte tons pr. ko.
Det betyder, at mælkeproduktionen i de to lande, som altså vil drive halvdelen af væksten i den globale produktion, har et højere klimaaftryk, end hvis væksten skete i Europa. Den stigende produktion findes ifølge rapporten både i en opadgående ydelse, men også i en stigende bestand af kvæg.
Samme udvikling gør sig også gældende, når det kommer til kød. Ifølge rapporten vil den globale produktion af kød stige med 47 millioner tons de kommende 10 år, mens forbruget pr. mennesker ventes at vokse med lige knapt ét kilo.
Samlet set konkluderer rapporten, at produktionen af landbrugsvarer og fisk vil vokse med 14 procent det kommende årti, mens udledningen af drivhusgasser fra produktionen ventes at stige seks procent, hvor meget af stigningen i både produktion og udledning skal findes i lande, der har et højere klimaaftryk pr. enhed end europæiske producenter.
