De fleste landmænd med naturarealer har hørt om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og mange søger det allerede. Men måske er det værd at spørge sig selv: Er det egentlig de rigtige ordninger, jeg søger?

Er det den rigtige kontrolmetode, jeg har valgt, eller risikerer jeg at få et hak ved kontrol, fordi kravene ikke passer til min drift?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man som landmænd ender med at søge tilskuddet med en forkert kontrolmetode, kan man ende med at skulle tilbagebetale dele af dit tilskud, eller få det helt frataget, skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

Derfor kan det være en fordel at søge rådgivning til tilskud til naturpleje, da en naturrådgiver har et godt overblik over, hvilke tilskudsmuligheder og kontrolmetoder, der passer bedst til de enkelte arealer.

- Der er faktisk både penge at tjene og bøvl at spare, hvis man får set ordentligt på, hvilke tilskud og kontrolmetoder der passer bedst til ens arealer. Og det behøver ikke at være en kamp, vi hjælper gerne. Siger Pia Boe Bak, naturrådgiver hos Fjordland.

Årets ansøgningsrunde blev skudt i gang den 8. juli. Det er en oplagt anledning til at få en fagperson til at se sine arealer og tilsagn igennem.

Få alvorlige overtrædelser af økologi-regler
Se også:

Få alvorlige overtrædelser af økologi-regler

Vælg den rette kontrolmetode

Naturrådgiveren oplever, at især valget af kontrolmetoder, kan volde nogle landmænd problemer, selvom arealerne er passet fornuftigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser tit, at folk vælger en kontrolmetode, der på papiret ser fornuftig ud, men som i praksis slet ikke passer til den måde, de driver arealet på. Så ender de med at få et hak i kontrolrapporten, selvom de egentlig har passet deres arealer pænt. Det er simpelthen spild af tid og penge, forklarer Pia Boe Bak.

I ordningen for pleje af græs- og naturarealer skal man vælge en kontrolmetode - for eksempel "synligt afgræsset", "fast græsningstryk" eller "ekstensiv græsning med billedkontrol".

Hver metode har sine egne krav og sin egen måde at dokumentere på. Hvis metoden ikke passer til den drift, man kan levere i praksis, er risikoen for fejl stor.

- En rådgiver hjælper med at finde både den ordning og den kontrolmetode, som passer til netop dine forhold, og som du kan overholde i hverdagen uden at skulle opfinde en masse nyt. Det giver ro i maven, når kontrollen kommer ud, siger naturrådgiveren.

Få alvorlige overtrædelser af økologi-regler
Se også:

Få alvorlige overtrædelser af økologi-regler

Undgå unødige fejl

Som landmand behøver man ikke selv have styr på alle paragraffer og kontroltærskler. Med en naturrådgiver kan man få hjælp til at finde og søge de ordninger og kontrolmetoder, der passer bedst, både hvis man har fokus på planteavl og gerne vil have naturen med som en ekstra gevinst, eller hvis man primært driver naturpleje og gerne vil have biodiversiteten helt i top, for eksempel ved at skabe bedre forhold for vilde arter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser både på tilskud, kontrol og naturværdi. Det er bøvlet, ja, men det er også en skam at ende med et krav om tilbagebetaling eller at få frataget tilskuddet, fordi man har valgt forkert fra starten. Det kan vi hjælpe dig med at undgå, siger Pia Boe Bak

Man kan selv søge tilskud til naturpleje, men med en rådgivers hjælp, kan man måske få mere ud af sin tid og sit arbejde. Uanset om man har enge, overdrev, heder eller moser i drift eller bare et par pletter med natur, som man gerne vil gøre lidt mere ved, er det værd at overveje, om det er tid til at få professionel hjælp.

- Vi kan hurtigt vurdere, om der er steder, hvor du kunne hente mere hjem eller hvor du risikerer at komme i klemme i kontrolsituationen. Det koster ikke alverden, og det kan hurtigt tjene sig hjem, siger hun