Så skete det, som mange landmænd har frygtet i nogen tid: myndighederne er i gang med at forbyde de såkaldte PFAS-pesticider, med afsæt i udvaskningsrisiko for nedbrydningsproduktet TFA og for eksempel en artikel fra GEUS, hvor man påpeger, at TFA-indholdet under marker er højere end under skov.
Sjovt nok glemmer de at nævne, at under byer, er TFA-indholdet også forhøjet. Men det er åbenbart ikke vigtigt.
Forbuddet af i første omgang 23 midler virker - lige som både mink-aflivningen og de enorme kvælstof-reduktionskrav i Den Grønne Treparts implementering - som en forhastet og overilet beslutning, der vil påføre landbruget enorme tab og forbrugerne stigende fødevarepriser, uden at det vil gøre vores sundhed så meget som en tøddel bedre
I henhold til GEUS´ mange mange mange målinger af grundvandet, findes der ingen steder i Danmark hvor grænseværdien for TFA på 9 µg/L er overskredet.
En grænseværdi som Danmark i øvrigt allerede har sat markant lavere end for eksempel Tyskland, hvor den er 60 µg/L.
Når grænseværdien i øvrigt er fastsat så meget højere end de sædvanlige 0,1 µg/L som pesticid-rester normalt skal holde sig under, er det fordi at der allerede er en hel del TFA i grundvandet fra brug andre steder, og TFA i øvrigt regnes for lavgiftigt, fordi det er et meget inaktivt molekyle, der udskilles hurtigt fra kroppen igen.
Forbuddet vil i øvrigt ikke fjerne den suverænt største kilde til TFA i naturen: kølemidler fra airconditionanlæg, køleskabe og frysere - som i atmosfæren omdannes til TFA der således regner ned over alt. Også på for eksempel BNBO-områder med forbud mod pesticid-anvendelse.
Forbuddet vil heller ikke fjerne de langt større PFAS-påvirkninger vi udsættes for når vi bruger PFAS-holdige smøremidler, imprægneringsstoffer, computere, mobiltelefoner eller ligefrem spiser det direkte i form af PFAS-medicin.
Men forbud imod disse mange andre kilder, har regeringen slet ikke travlt med i samme grad. Det er kun når det gælder forbud i landbruget, at forbuddene skal (for)hastes igennem inden nogen har tid til at stoppe op og spørge: Giver det overhovedet mening? Er et forbud uden tid til at finde alternativer, nu også sund fornuft?
Fordi man reelt ingen steder ser overskridelser af de sundhedsmæssige grænseværdier, er det ikke forventeligt at forbuddet vil have nogen som helst sundhedsmæssig effekt på os danskere. Det er et ren og skær "forsigtighedsprincip"-forbud, der i sidste ende vil koste samfundet milliarder af kroner, job og billige, sunde, danske fødevarer.
I stedet kan danskerne så importere for eksempel kartofler, løg og majs fra Tyskland, hvor selvsamme midler stadig er godkendt og anvendes, og det eneste politikerne har opnået med forbuddet er at vi er blevet fattigere i Danmark. Igen. Igen.
