New Holland forhandleren Johs. Mertz A/S har landet importen af Australske Knuckey, der producerer pick-up'er i helt op til 12 meters arbejdsbredde.

- Med introduktionen af de nye CR 10 og 11 med 8,8 m2 beluftet soldkasse kom snakken med vores kunder hurtigt hen på kapacitet i græsfrøhøst. Især problematikken omkring fremkøreringhastighed med Pick-up hvor sædvanen i dag er 15 fod, der kan tage 2 x 8 fods skår. Men med 35 procent mere soldareal er grænsen for hvor hurtigt man, i visse frøafgrøder, kan kører simpelthen overskredet, siger maskinhandler Christian Holst fra Johs. Mertz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 21 år hos Mertz i Maribo giver Flemming stafetten videre
Se også:

Efter 21 år hos Mertz i Maribo giver Flemming stafetten videre

Johns. Merz eftersøgte derfor markedet for en leverandør, der havde store pick-up'er i programmet.

- Blandt andet via kontakter hos MacDon fandt vi frem til Knuckey, der er etableret i 1917. Knuckey har i flere år solgt deres pick-up'er til græsfrøavlere i New Zealand og Oregon i USA og har således solid erfaring med denne lidt specielle høstform, fortæller han.

En Knuckey pick-up udmærker sig ved at have et bælte, der både samler skåret op i én vinkel, "knækker" så og leverer derefter materialet ind i den 815 millimeter store indføringstromle, der har hydraulisk justering af højden/afstanden til bunden af bordet, skriver Johs. Mertz i en pressemeddelelse.

Offset fingre giver optimal opsamling. Pressefoto: Johs. Mertz.
Offset fingre giver optimal opsamling. Pressefoto: Johs. Mertz.
Lars udvikler specialmaskiner til eliten af frøavlere
Se også:

Lars udvikler specialmaskiner til eliten af frøavlere

Fingrene på bæltet sidder i offset for optimal opsamling af skåret. Det første pick-up bord er solgt Knuckey kan tilpasse bredden og fordelingen af bæltesektionerne således at det passer til kundens ønsker.

- Vi har solgt den første til en frøavler ved Ringsted, der samtidig købte en CR 10. Han købte en 30 fods, der er designet til 4x8 fods skår. Det kan naturligvis også tage andre skårbredder og antal skår, så længe det går op i 30 fod. Tilbagemeldingen fra de første dage i engrapgræs er en kæmpe kapacitetsgevinst. Kunden kommer fra 2 stk. CR med de 6,5 m2 soldkasse og 2 skår med 15 fod Pick-up til de nye setup med en ny New Holland CR 10 med 8,8 m2 soldkasse og 4 skår med Knuckey Pick-up og har samme eller endda lidt øget hastighed. Det vil sige fordoblet kapacitet, fortæller Christian Holst fra Johs Mertz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mertz har taget et 30 fods pick-up bord hjem til demo og fremvisning og er klar til at fremvise til frøavlere og i skårlangt raps.