Fremgangen i landbruget skete i 2024 på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kroner til 2,1 millioner kroner.
Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at aflønne landmandens egen arbejdsindsats og investerede egenkapital.
Med 1,2 millioner kroner blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning, skriver Danmarks Statistik i en deres regnskabsstatistik.
Bedrifter med grise
Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kroner til 2,3 millioner kroner.
Det var den eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug - svin, malkekvæg og planteavl.
Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 millioner kroner (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med den højeste indtjening og afkast på 8,6 procent.
Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 millioner kroner i gennemsnit (1,6 millioner kroner i 2023).
Dette gennemsnit dækker over en variation fra minus 2,2 millioner kroner for ringeste kvartilgruppe til 2,2 millioner kroner for bedste kvartilgruppe.
Højt afkast af mælkeproduktion
Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kroner til 2,5 millioner kroner, og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 millioner kroner i 2024.
Resultaterne svarede til afkastningsgrader på henholdsvis 7,4 og 5,2 procent. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter.
Kartofler bidrager godt for planteavlen
For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kroner til 0,9 millioner kroner i 2024.
Især bedrifter med kartofler har givetvis klaret sig godt, idet der var en større stigning i kartoflers andel af bruttoudbyttet end i andelen af arealet.
Men der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkeroer og frøafgrøder.
Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2 procent, hvilket var 0,8 procentpoint bedre end i 2023, skriver Danmarks Statistik.
Danmark i EU-perspektiv
I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4 procent af produktionsværdien på 451 milliarder Euro i EU-27 jf. Farm Accountancy Data Network (FADN) public database. Til databasen indsamles årligt data fra cirka 80.000 bedrifter.
For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på cirka 18.000 danske bedrifter med et beregnet standard output på mindst 25.000 Euro.
Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5 procent af EU-27, mens de modtager 1,8 procent af landbrugsstøtten i EU-27.
Udover public database viser Kommissionen også forskellige Dashboards på EU og landeniveau i Farm Economy Focus.
Værdien af landbrugsstøtten aftager over tid
Landbrugsstøttens andel af det samlede EU budget reduceres lidt år for år.
I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf hovedparten var direkte støtte, mens resten fordeler sig på produktionsafhængig støtte primært til slagtekalve og støtte til miljøtiltag, fx økologi, samt støtte gennem øvrige landdistriktsmidler, for eksempel investeringstilskud.
Støtten kan omregnes til 2.577 kroner pr. dyrket hektar i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kroner pr. hektar i 2024 priser.
I den seneste CAP (Common Agricultural Policy) periode 2023-2027 er mere støtte rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er cirka 13 procent af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod cirka 3 procent for ti år siden.
