Direktøren, salgschefen og produktchefen fra Nellemann Machinery byttede for nylig Ringsted ud med en rejse til Kubotas hjemland, Japan, hvor de fik indblik i fremtidens maskiner, men også en dybere forståelse af Kubota ånden og visionerne.

Allerede ved ankomsten til Japan blev trekløveret bestående af direktør Kristian Refnov, salgschef Lars Rævsager og produktchef Martin Hvidsten, mødt af et spændende syn på fremtiden, skriver Nellemann Machinery i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På verdensudstillingen Expo, i afsnittet Future City, præsenterede Kubota to visionære traktormodeller som deres bud på fremtidens maskiner.

Det er ikke tilfældigt, at Kubota er en del af verdensudstillingen. I mere end 135 år har virksomheden produceret de ikoniske orange maskiner i Japan, og i over 50 af dem har de også sat deres præg på det europæiske marked.

Nellemann åbner det nye domicil for både gæster og elever til Åben Maskinvej
Se også:

Nellemann åbner det nye domicil for både gæster og elever til Åben Maskinvej

Kubotas maskinrum

Hos Nellemann Machinery, der er importør af Kubota i Danmark, er det netop den lange historie, der vækker genklang hos dem.

- Det var virkeligt interessant for os at besøge Japan og dykke ned i Kubotas rødder, og ikke mindst få en dybere indsigt i, hvor maskinerne egentlig stammer fra. Man kan læse sig til meget, men når man står midt i det, midt i fabrikkens maskinrum og midt i kulturen, så forstår man pludselig, hvorfor Kubota er, som Kubota er. Der er en ordentlighed, der gennemsyrer alt, fortæller Kristian Refnov og fortsætter:

- For os er det utroligt vigtigt at forstå historien. Det skyldes blandt andet, at Nellemann-koncernen også har en lang historie, og i år har fejret 125-års jubilæum, så vi ved, hvad det betyder - både for os og for vores kunder. Vi er ikke bare en døgnflue. Vi er her også i morgen. Det samme er Kubota, og det er en af årsagerne til, at vi er et rigtig godt match, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Turen til Japan er blevet tildelt Nellemann Machinery som en anerkendelse for bedst at have opfyldt målsætningen for salget af udvalgte Kubota-produkter i Europa.

Future City var en del af Expo-udstillingen, hvor Kubota præsenterede deres vision for fremtidens maskiner. Her ses det danske Kubota-hold sammen med svenske kollegaer. Pressefoto: Nellemann Machinery.
Future City var en del af Expo-udstillingen, hvor Kubota præsenterede deres vision for fremtidens maskiner. Her ses det danske Kubota-hold sammen med svenske kollegaer. Pressefoto: Nellemann Machinery.

Indblik i fabrikken

En stor oplevelse på rejsen var besøget på Kubotas fabrik, Tsukuba Plant, der ligger lige uden for Tokyo. Her bliver mange af de maskiner, der er at finde i det europæiske produktprogram, fremstillet - herunder også flere af de modeller, som kører rundt i Danmark.

- Det var virkelig interessant at se fabrikken. Noget af det, der er særlig unikt, er, at alle komponenter bliver produceret samme sted. Og det er ikke helt ligegyldigt, for når både motor og transmission udvikles og produceres samme sted, så ved man, at tingene spiller sammen, siger salgschef Lars Rævsager.

Den japanske sans for præcision, punktlighed og respekt for detaljer kom tydeligt til udtryk i produktionen. Intet var overladt til tilfældighederne. Hver enkelt komponent blev grundigt gennemtestet flere gange, før den færdige maskine kunne rulle ud af fabrikken.

- Det imponerede os, hvor systematisk og effektivt det hele foregik. Vi fik at vide, at de har kapacitet til at producere én komplet enhed i minuttet - og det uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Lars Rævsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

50 års jubilæum i Europa fejres på Agromek
Se også:

50 års jubilæum i Europa fejres på Agromek

Fremtiden testes

På rejsen besøgte holdet også Kubota Technology Institute, som er et teknologicenter i særklasse. Her arbejder hundredvis af ingeniører, AI-specialister og testkørere side om side for at forme fremtidens teknologi.

Selvom blikket er rettet mod fremtiden, mærkede man tydeligt, at Kubotas rødder stadig er solidt forankret i den japanske risproduktion.

- Vi så blandt andet en risplanter, en rishøster og en 100 hestes traktor, der alle var autonome. De er allerede operationelle i Japan, men for os er det jo nærmest som science fiction, siger Kristian Refnov.

Selvom besøget bar meget præg af Kubotas store fremsynethed, var grundigheden ikke til at tage fejl af.

- De investerer massivt i fremtiden - det er tydeligt. Men de lagde heller ikke skjul på, at de ikke nødvendigvis er først på markedet med nye teknologier. For Kubota handler det om, at alt skal være gennemtestet og bygget til at holde, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"For Earth, For Life"

Holdbarhed og driftssikkerhed er kerneværdier i Kubotas strategi, og det er langt fra bare tomme ord. Det er en filosofi, der gennemsyrer hele organisationen og de mennesker, der arbejder der, lyder det fra Nellemann Machinery.

- Vi blev virkelig overraskede over, hvor oprigtigt man tager ansvar hos Kubota. Deres slogan, 'For Earth, For Life', virkede umiddelbart som en klassisk marketingfrase, men det viste sig at være et dybt integreret værdisæt, der både rækker bagud i historien og langt ind i fremtiden, fortæller Kristian Refnov.

- Det var først, da vi stod i Japan, at vi forstod alvoren bag det. I mere end 135 år har Kubota arbejdet med at sikre adgang til fødevarer og rent drikkevand i Japan. De er derfor ikke sat i verden for at udvikle de allerstørste maskiner, men derimod driftssikre og holdbare maskiner, der sikrer en bæredygtig produktion, uden at jorden tager skade. Og når man står i Japan og oplever det med egne øjne, giver det hele pludselig meget mere mening, siger han.