Det var et givtigt landsskue for Jooma ApS, som allerede på førstedagen af skuet solgte en VDW CLT Speedy til Lars Kristensen og Elmegården ved Frederiks.

Det var Joomas nyansatte sælger og servicemand Rasmus Bech, der var med til salget af maskinen, som er en videreudvikling af en prototype, som Elmegården købte sidste år

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den er optimeret på mange områder, og har blandt andet fået en større raspevalse, så der kan skæres cirka 120 tons i timen, og er ifølge importøren den største på markedet.

Den bliver leveret med en fjernbetjening, så alle funktioner kan betjenes fra læsseren. CLT Speedy er også monteret med luftbremser, så den kan transporteres på landevejen med 40 kilometer i timen.

Elmegården har fundet løsningen på rensning af roer
Se også:

Elmegården har fundet løsningen på rensning af roer

Mange kontakter

Og det er ikke kun Landsskuet, som har været travlt for den nyansatte Rasmus Bech, fortæller ejer af Jooma, Joost Oppers.

- Ramus får mange opgaver i den kommende tid efter et forrygende Landsskue. Vi har fået rigtig mange kontakter på vores maskiner under skuet.

- Jeg glæder mig til at komme ud at besøge de mange kontakter, jeg har fået under Landsskuet, og vise vores kvalitetsmaskiner. Jeg kan også arrangere en demonstration af vores maskiner, inden beslutning om køb tages. Når en maskine er købt, kommer jeg ud og igangsætter alle maskiner, så vi er sikre på at maskinerne spiller sammen med deres trækkraft lige fra starten, siger Rasmus Bech.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Joost tog import af foderblandere efter egne gode erfaringer
Se også:

Joost tog import af foderblandere efter egne gode erfaringer

Den nye mand skal både sælge, igangsætte og servicere maskiner fra VDW og USA-maskiner.

Jooma importerer og sælger maskiner til kvægbrug primært strømaskiner, roeraspere og mixervogne fra VDW og USA-maskiner.

Samtidig er firmaet netop blevet servicepartner for Peecon mixervogne, og er snart klar med et reservedelslager.