Inden nytår skal landmænd i de 23 lokale treparter tage stilling til, om de frivilligt vil tage marker ud af omdrift, og omdanne dem til natur.

Men det er først til efteråret, at den politiske beslutning om, hvad landmanden kan få i kompensation, og hvor strengt han bliver reguleret på de marker, han beholder, bliver taget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det får nu Greenpeace til at tage landmændene i forsvar, skriver DR

Trepart ved Ringkøbing Fjord har stadig langt til mål
Se også:

Trepart ved Ringkøbing Fjord har stadig langt til mål

- Jeg kan da godt forstå de landmænd, der lige nu sidder og ikke har den store appetit på at indgå aftaler, for de ved bare ikke, hvad fremtiden bringer, siger kampagneleder Christian Fromberg fra Greenpeace.

Organisationen mener, at politisk nøl kan betyde, at treparterne forsinkes.

Minister for Grøn trepart Jeppe Bruus (S) anerkender, at det kan være svært for den enkelte landmand ikke at kende det fulde billede nu. Men han garanterer overfor DR, at aftaler om byrdefordeling og kompensation falder på plads til efteråret.