Lyt til artiklen:

Nu skal der klokkeslæt og vækststadie i sprøjtejournalen

00:00
Hastighed: ???x
02:54

Med virkning fra 1. august 2025bliver de nuværende regler for, hvordan man skal føre sprøjtejournal og indberette den til Miljøstyrelsen ændret, oplyser styrelsen.

Ændringerne er foranlediget af nye EU-regler, der blandt andet præciserer hvilke oplysninger der skal indgå i sprøjtejournalen, hvilket format sprøjtejournalen skal føres i og hvilke oplysninger om kemiforbruget, som Miljøstyrelsen skal fremsende til EU-Kommissionen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

"Formålet med reglerne er at sikre, at brugere af pesticider har et overblik over deres pesticidforbrug og samtidig oparbejder viden vedrørende brugen af pesticider, som optimalt set kan bidrage til fremadrettet at minimere brugen af pesticider.

Endvidere er formålet at myndighederne kan kontrollere om pesticiderne anvendes i overensstemmelse med reglerne på området. Endelig er Miljøstyrelsen forpligtiget til at udarbejde statistik over data og videregive dette til EU Kommissionen", meddeler styrelsen.

Rettidig ukrudtsbekæmpelse i hveden er altafgørende

Se også:

Rettidig ukrudtsbekæmpelse i hveden er altafgørende

De væsentligste ændringer

Blandt ændringerne er en række fremhævet som mest væsentlige:

Skal være digital

Først og fremmest skal sprøjtejournalen fremover være digital. Alle sprøjtejournaler skal senest den 31. januar 2027 være digitale for det forudgående kalenderår eller forudgående vækstsæson. Overgangsreglerne for digitale sprøjtejournaler fremgår af Miljøstyrelsens vejledning.

Ifølge miljøstyrelsen skal det sikre ensartethed, pålidelige og tydelige data, som gøre det nemmere at indsamle data og føre kontrol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal være på markniveau

Jordbrugsvirksomheder, der skal indberette pesticidforbrug i Miljøstyrelsens Sprøjtejournalindberetningssystem (SJI), skal fremover indberette pesticidforbrug på markniveau og ikke på afgrødeniveau.

Der gælder dog visse undtagelser, som medfører, at nogle pesticidanvendelser fortsat skal indberettes på afgrødeniveau. Det beskriver styrelsen også nærmere i sin vejledning, der kan findes her

Planlæg den bedste vækststandsning

Se også:

Planlæg den bedste vækststandsning

Vækststadie og klokkeslæt

På en række midler står der på etiketten, hvornår de må bruges i forhold til afgrødernes udviklingsstadie.

Bruger man sådan et middel, skal der i sprøjtejournalen noteres, i hvilket vækststadie man har sprøjtet afgrøden.

Desuden skal der også stå klokkeslæt for sprøjtestart, hvis man sprøjter med midler, der kun må bruges uden for biernes flyvetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinstationer skal udlevere til kunde

De nye regler præciserer desuden, at sprøjtejournalen for sprøjtearbejde udført af maskinstationer og entreprenører skal føres og opbevares hos disse virksomheder, men at sprøjtejournalen altså også skal overføres til jordbruger/virksomhed, der ejer eller forpagter arealerne.

Desuden skal sådanne sprøjtejournaler bære to CVR-numre, idet både ejers og maskinstationens CVR-nummer skal indgå.

Her giver styrelsen en overgangsordning for registrering af begge CVR-numre i sprøjtejournalerne frem til 31. juli 2026.