Abonnementsartikel
Pr. 1. januar 2009 forlader LandboSyd samarbejdet, Sønderjysk Svinerådgivning. Det har bestyrelsen netop besluttet, hedder det i en pressemeddelelse fra LandboSyd.
Udmeldelsen skyldes, at LandboSyd ønsker at knytte produktionsrådgivningen til svineproducenterne tættere sammen med husets driftsøkonomer og øvrige fagkonsulenter i en såkaldt svinesøjle.
Blandt LandboSyds medlemmer er der 240 svineproducenter, som tilsammen producerer 1,1 millioner slagtesvin om året.
Sønderjysk Svinerådgivning har været et samarbejde mellem LandboSyd, Sønderjysk Landboforening, LHN og Familielandbruget i Syd- og Sønderjylland.
Henrik J. Enderlein, der er formand for LandboSyd pointerer, at udmeldelsen ikke skal ses som et brud på det generelle samarbejde, og at der fortsat på svineområdet vil være behov for at trække på specialister andres steder fra end LandboSyd selv.
- Vores svineproducenter ved godt, hvor de gode rådgivere befinder sig, og vores opgave er at være tovholder, og være med til at sætte det rigtige team ude hos producenten, siger formanden i pressemeddelelsen.