Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Søren Søndergaard: Fødevarer er kritisk infrastruktur
International uro kalder på at styrke vores fødevareforsyningssikkerhed - både nu og i fremtiden. For i en usikker verden bliver det tydeligt, at fødevarer er kritisk infrastruktur, sagde Søren Søndergaard blandt andet i sin tale ved åbningen af Landsskuet.
Han peger på, at nogle af de forsyningskæder, vi plejer at kunne regne med, ikke er helt så stabile, som de var engang.
- Og vi har en forpligtigelse til at bevare EU og Danmark som en stærk nettoeksportør af fødevarer for at hjælpe andre dele af verden, sagde han.
Blandt andet derfor vil Landbrug & Fødevarer ifølge Sørens Søndergaard arbejde for at få sat mere fokus på forsyningssikkerheden i forbindelse med, at Danmark i det kommende halve år varetager formandskabet i EU.
Udmugning i bureaukrati
- Vi skal være sikre på, at vores mange fødevarevirksomheder har de råvarer, de skal bruge for at kunne producere mad - både til os i Danmark og til vores eksportmarkeder. Et godt sted at starte, hvis vi gerne vil styrke fødevareforsyningen i EU, er at få muget ud i bureaukratiet, sagde Søren Søndergaard.
Han er overbevist om, at hver eneste landmand og fødevarevirksomhed i Europa kan nikke til, at EU's bureaukrati, indrapporteringskrav, regeltyranni og bøvl går direkte ud over produktiviteten., selvom der er brug for det stik modsatte.
Han underbyggede sin pointe ved at sammenligne EU's regelhastighed med den tilsvarende i USA, hvor lovmøllen maler noget langsommere.
- Vi skyder ikke bare os selv i foden i Europa - vi skyder os selv i begge fødder. Det er helt skørt. Og dybt skadeligt for vores konkurrenceevne, sagde han og lægger derfor op til, at Danmark skal have noget ud af det næste halve år i formandssædet.
- For hvis vi ikke får strammet bardunerne i EU, ender vi som et omegnsmuseum for amerikanerne og kineserne, imens de overhaler os indenom med en innovativ og udviklende tilgang til erhvervslivet - herunder produktionen af grøn energi og fødevarer, som brøler afsted, sagde Søren Søndergaard.