Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Spritny Zetor-generation trækker opmærksomhed til Landsskuet
Torsdag morgen åbnede Landsskuet i Herning. Og det var en dag, som Michael Jensen fra Farsø havde glædet sig rigtig meget til.
Han har nemlig en helt ny traktor, en helt ny generation af Zetor-traktorer med i sin udstilling.
- Det betyder rigtig meget. Det er et stort skridt i den rigtige retning for Zetor, siger Michael Jensen, der er indehaver af Danatek, der importerer Zetor til Danmark og Norge.
I de seneste måneder har han flere gange været i Tjekkiet for at hjælpe 0-traktoren på vej.
Traktoren, der er hentet direkte fra fabrikken til Landsskuet, og i øvrigt skal direkte videre til en udstilling i Tyskland, er en Zetor 6170 - altså en 6-serie med en 171 hk 4.1 l Deutz Stage V-motor. Transmissionen er en ZF TPT 16 Powershift.
Med et nyt design og et nyt førerhus med nyt interør, så er det næsten kun farven, der signalerer Zetor.
Den nye traktorserie er nu sat i serieproduktion. Og de første traktorer til det danske marked lander efter planen i slutningen af august.
- Der kommer også en 5-serie, der er i test nu, og så er der også en 7-serie på tegnebrættet. Det er fedt at vide, at segmentet for over 200 hk kommer i nær fremtid, siger Michael Jensen.
Gårdtraktor
Zetor 6170 er mærkets billet tilbage til det danske marked, lyder den umiddelbare vurdering fra Michael Jensen.
- Jeg er sikker på, at vi kommer til at få nogle flere traktorer solgt nu. Nu er vi lige så langt fremme som de andre mærker, siger Michael Jensen.
Med en frontlæsser på, så vil den nye Zetor ifølge Michael Jensen, gøre sig godt som gårdtraktor på eksempelvis kvæggårde.
- Men i det hele taget, så kommer traktoren ind i et segment, hvor vi vil kunne ramme mange forskellige kunder lige fra de store gårde til de mindre hobbylandbrug. Og sætter vi prisen rigtigt, så kan vi også sælge dem, siger Michael Jensen.
Der er ikke nogen officiel melding på, hvornår 7-serien bliver lanceret. Men ifølge Michael Jensen, så bliver det om et år til halvandet.