Lyt til artiklen:

Rigeligt med grise giver stort fald på noteringen

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Danish Crowns notering for uge 28 bliver på 14,10 kroner pr. kg, meddeler slagteriet.

Dermed falder noteringen med 50 øre, og det gør sonoteringen også - den lander derfor på 9.60 kroner pr. kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sin markedsberetning skriver slagteriet:

Der er stemningsskift på det europæiske marked for grisekød. Efter et forår, hvor forbruget og efterspørgslen aldrig rigtig tog fart, så er der nu rigeligt med grise i Tyskland, og derfor falder priserne.

Skuffende forbrug af svinekød påvirker noteringen

Se også:

Skuffende forbrug af svinekød påvirker noteringen

- Det er en træls situation, for vi har faktisk haft en stabil efterspørgsel på vores danske varer, men når de største tyske slagterier sætter priserne ned, så bliver vi tvunget til at følge med, som minimum i et vist omfang, fordi vi konkurrerer med tyskerne om nogle af ordrerne i Europa, siger Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Det er særligt priserne på varer med ben, der giver efter, mens andre dele af grisen fortsat sælges til uforandrede priser.

- I det marked, som vi står i nu, er det en fordel for os, at vi har en bred afsætning og eksporterer til en række markeder udenfor Europa, der lige nu er ganske attraktive. Det ændrer ikke på, at vi kommer til at lægge arm om priserne med alle vores europæiske kunder i de kommende uger, for i vores øjne er prisen på grisekød ikke for høj, når vi sammenligner med priserne på oksekød og kylling, siger Per Fischer Larsen