Lyt til artiklen:

CowWelfare føjer Landsskuets nyhedspris til samlingen

00:00
Hastighed: ???x
03:05

Dommerne, der skulle udpege vinderne af guld, sølv og bronze i Landsskuets Nyhedspris, har været på en svær opgave, for nyhederne spænder meget vidt.

Det afspejles også i feltet af prismodtagere, hvor guldet gik til en ret enkel, men betydningsfuld videreudvikling af staldinventar fra firmaet Cow Welfare, og sølvet gik til et digitalt ledelsesværktøj fra firmaet Mobovi, mens bronzen er tildelt en automat til mælkefodring af kalve.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
Guldvinder fra Eurotier præsenteres på Landsskuet

Se også:

Guldvinder fra Eurotier præsenteres på Landsskuet

Men det samlede felt af 19 nyheder spænder endnu videre. Det afslører artiklerne om de mange kandidater, som i de seneste uger har været brag på maskinbladet.dk.

Fælles for nyhederne er, at de er innovative virksomheders bud på at løse nogle af de udfordringer, landbruget står over for. Og de er med til at tydeliggøre, at der er en ganske betydelig innovationskraft i landbruget og følgeerhvervene.

Guld til staldinventar

Guldet gik til firmaet CowWelfare for systemet Flex Air Stall, der faktisk er så enkelt, at man kan undre sig over, at ingen har fået idéen tidligere. Der er tale om at føre luftstrømme ud til køerne i sengebåsene gennem inventaret, som er forsyne med huller, så der skabes en behagelig strøm af frisk luft direkte i sengebåsene.

Ventilationsløsningen er unik og patenteret, og giver både bedre velfærd og er også med til at sikre køerne mod varmestress.

Nyheden har allerede vakt international interesse og fik for godt et halvt år siden både guld for innovation og dyrevelfærd på den internationale messe Eurotier. Og her på Landsskuet, har dommerkomiteen vurderet, at nyheden også lever op til de kriterier, som Landsskue-nyheder vurderes ud fra. Og det i en sådan grad, at det har udløst guldprisen, som føjes til samlingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sølv til digital ledelse

Sølvprisen går til Mobovi for et nyudviklet ledelsesværktøj, som kan hjælpe bedrifter med at organisere og strukturerer hverdagen, så arbejdsopgaver bliver mere overskuelige og alle arbejder i samme retning.

rich-media-5
Mobovi udfordrer whiteboardet. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Dommernes begrundelse er blandt andet, at Mobovi udfordrer det klassiske whiteboard og giver overblikket på bedriften.

Det digitale værktøj rummer funktioner til arbejdsplanlægning, kommunikation, tidsregistrering og oplæring, og dermed skabes der struktur i dagligdagen, og man sikrer, at vigtig viden ikke går tabt. Samtidig gør systemet det let at administrere medarbejderdata, så arbejdsforhold og overenskomster overholdes.

Mælk til kalve

Endelig er der bronzeprisen, som går til JH Agro for et nyt mælkedoseringssystem.

rich-media-7
JH Agro vinder for et nyt mælkedoseringssystem. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Der er tale om en ny drikkeautomat til kalve med navnet Evolution S4 Whole Milk fra virksomheden JFC Agri. Systemet er en komplet løsning til fodring med sødmælk. Automaten tilsluttes direkte til en køletank, hvorfra det trækker frisk mælk, opvarmer den til optimal temperatur og leverer præcise mængder til kalvene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En moderne løsning til sødmælksfodring

Se også:

En moderne løsning til sødmælksfodring

Systemet er testet i praksis, og dommerne har blandt andet lagt vægt på, at systemet er rationelt at anvende til mange kalve, som tildeles mælk individuelt. Det er desuden meget hygiejnisk og understøtter god dyrevelfærd.