Den første september 2025 bliver en skæringsdato af de store. Både for Byggeri & Teknik, der fra den dato ikke længere løser opgaver, men også for FH Agro, der både får 11 nye kolleger, og et nyt kontor.
Det fortæller direktør og ejer af FH Agro Flemming Hedegaard, der den senere tid har været indsat som midlertidig direktør for Byggeri & Teknik, med henblik på at afvikle virksomheden, som han i mange år stod i spidsen for, inden han valgte at blive selvstændig med stiftelsen af FH Agro.





