Det er ikke nogen nem opgave, de lokale treparter har fået af regeringen. Og lokalet svirrede da også med tal og tabeller, udregningsmetoder og skitseprojekter foruden begreber som ekstensivering og omlægningsindsatser, da Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord for nylig holdt sit tredje møde, meddeler Ringkøbing-Skjern Kommune i en pressemeddelelse.
På dagsordenen var fremdrift i omlægningsarbejdet, status på den hidtidige indsats og virkemidler til at nå i mål.
Eller sagt på lidt mere jævnt dansk; hvordan sikrer man, at det forbliver guleroden og ikke pisken, der styrer udtagningen og omlægningen af de landbrugs- og lavbundsarealer, der er vurderet nødvendige for at opnå målet om et godt økologisk potentiale i Ringkøbing Fjord?
- Der har været en stor interesse for treparten på tegnemøderne, og jeg vil gerne kvittere for den store opbakning og sige tak til alle dem, der har meldt jord ind til omlægning og til en jordfordeling, sagde formanden for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, Ole Nyholm Knudsen på mødet.
- Og så skal vi stadig huske på, at det er frivilligt for den enkelte lodsejer, om han eller hun vil være en del af omlægningen, tilføjede han.
Brug for flere
Trods interessen og de mange indtegnede arealer, er der nemlig stadig brug for, at flere lodsejere melder arealer ind til omlægningen.
Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord består af repræsentanter for seks af de ni kommuner i vandoplandet til Ringkøbing Fjord, for landbruget, naturfredningsforeningen og Naturstyrelsen.
Sammen med udtagningskonsulenter og ikke mindst lodsejerne skal de inden november finde og indtegne så tilpas store landbrugsarealer, at udledningen af drivhusgasser fra de kulstofholdige tørvejorde reduceres - og at udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samtidig nedbringes.
Samtidig skal det sikres, at der er jordarealer, som kan indgå i en jordfordeling, hvor de lodsejere, der fortsat har brug for jord til deres landbrugs- /husdyrproduktion kan få erstatningsjord for de arealer, der bliver udtaget.
Målet er, at kvælstofudvaskningen i vandoplandet til Ringkøbing Fjord skal reduceres med 1685,8 tons N/år, hvilket for nuværende vurderes at være tilstrækkeligt for at opnå det, der kaldes godt økologisk potentiale i fjorden.
Samtidig skal CO2-udledningen reduceres ved at omlægge drænede tørvejorde til vådområder for at reducere udledningen af drivhusgasser, mindske kvælstofudvaskning til vandmiljøet og beskytte biodiversiteten.
Da Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord har besluttet at arbejde med en 20 procents buffer for at imødegå, at enkelte projekter ikke bliver gennemført, betyder det, at den omlægningsplan treparten skal ende med, skal indeholde op imod 33.700 hektar i Ringkøbing Fjords opland.
- Motivationen for at indmelde arealer er, at hvis vi ikke når i mål, vil landbrugserhvervet blive pålagt en ny målrettet regulering på kvælstof i 2027, sagde formanden for landboforeningen Vestjysk Jacob Spangsberg på mødet og tilføjede:
- Så vil et udledningskort bestemme, hvad man må og ikke må dyrke på sin mark.
- Derfor er det vigtigt at huske på, at ingen arealer er for små. Så har man købt et par hektar jord ned til en å, kan man også være med, tilføjede Ole Nyholm Knudsen.
Flere muligheder
Som lodsejer har man mulighed for at vælge, om man ønsker at sælge sine arealer, eller om man vil indgå i en tilskudsordning eller modtageværditabskompensation for at tage arealer ud af drift.
Arealerne kan så indgå i vådområdeprojekter eller lægges om til permanent græs eller skov.
Alle indmeldte arealer skal igennem en ejendomsmæssig forundersøgelse og en teknisk forundersøgelse. Her vil det blive afdækket, om ens arealer er egnede til etablering af et egentligt udtagningsprojekt.
Forundersøgelserne er uforpligtende helt frem til, at man som lodsejer har sat sin underskrift på en aftale.
