BMG-konkursen kan meget vel være nær den endelige afslutning, idet retten i Randers har afgjort, at den tidligere direktør Jens Møller Lund skal betale i alt 74,5 millioner kroner i erstatning til Spar Nord og konkursboet.

Det skriver Agriwatch

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagerne var anlagt som private søgsmål af Spar Nord samt advokaterne, der rydder op i konkursboet.

Den tidligere direktør skal betale 39 millioner kroner i erstatning til Spar Nord og 35,5 millioner kroner i erstatning til konkursboet.

Til Agriwatch siger kurator Torben Korsager fra Interlex advokater, at han regner med, at konkursboet kan lukkes i år, når pengene er betalt i løbet af 14 dage.

Sagen blev behandlet som en udeblivelsesdom, da den tidligere direktør udeblev. Dermed kan dommen som udgangspunkt ikke ankes.

Nåh, derfor... Banalt, men alligevel kan det gå galt - i bagklogskabens evigklare lys
Se også:

Nåh, derfor... Banalt, men alligevel kan det gå galt - i bagklogskabens evigklare lys

Fiktive handler

Konkursen hos den private kornhandler skete tilbage i januar 2019, hvor direktør Jens Møller Lund blev bortvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Der er de seneste dage konstateret alvorlige uregelmæssigheder i virksomhedens handler. Det medfører, at virksomheden er blevet insolvent. Virksomhedens ene ejer og direktør Jens Møller har egenhændigt foretaget regnskabsmæssige transaktioner på baggrund af fiktive handler og fakturaer. Disse fiktive transaktioner har medført et betydeligt tocifret milliontab. Årsagen til, at Jens Møller har gennemført disse handlinger er ikke klarlagt på nuværende tidspunkt.", lød det dengang fra BMG.

BMG's direktør er bortvist
Se også:

BMG's direktør er bortvist

I samme meddelelse oplyste virksomheden, at direktøren havde erkendt de fiktive handler.

Konkursen medførte tab for mange landmænd, der havde oplagret korn hos virksomheden