Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kampen mod salmonella dublin er stadig ikke lykkedes - forskere peger på løsninger
Den smitsomme og multiresistente kvægsygdom salmonella dublin kan være dødelig for både mennesker og dyr og medfører desuden betydelige tab for landmændene.
Forskerne fra Københavns Universitet har analyseret, hvordan salmonella dublin har påvirket alle danske malkekvægsbedrifter i perioden 2011-2021.
Salmonella Dublin en sygdom, som i årtier har været til stede i kvægbesætninger både i Danmark og i mange andre lande. Og den er i global fremmarch.
Den forårsager lungebetændelse, blodforgiftning og aborter og slår tusindvis af kalve og køer ihjel hvert år, skriver Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.
Selvom salmonella dublin smitter mennesker langt sjældnere end den mere almindelige salmonella, er der god grund til at tage den alvorligt,
Den er nemlig langt farligere og slår op til 12 procent af de mennesker, som bliver smittet, ihjel. Samtidig er den ofte resistent over for antibiotika. Og man kan både smittes gennem kontakt med dyr og gennem upasteuriserede mejeriprodukter og kød, der ikke er tilstrækkeligt tilberedt.
{% article: ttps://www.maskinbladet.dk/artikel/128004_korpsaand-og-maalrettethed-har-faaet-lyngholm-fri-af-salmonella#bovi %}
National bekæmpelsesplan
Alligevel er det ikke lykkedes at udradere sygdommen i Danmark, som har været et politisk mål siden 2008, hvor man indførte en national bekæmpelsesplan med ambitionen om at udrydde sygdommen.
Forekomsten i Danmark er nu anslået til at være nede på cirka 12 procent af kvægbesætningerne, hvor den i 2008 lå på 20-25 procent.
- Salmonella Dublin er ikke bare en alvorlig trussel i stalden. På verdensplan er det en potentiel trussel mod folkesundheden, som højst sandsynligt vil vokse i takt med, at antibiotikaresistens breder sig. Vi taler om en bakterie, der hvert år koster mennesker livet, og det er på tide, at vi gør mere for at få bugt med den, siger Dagim Belay, adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Han og forskerkollega Jakob Vesterlund Olsen står bag et nyt studie af, hvilke omkostninger, salmonella dublin har haft i alle danske malkekvægsbedrifter gennem en 10-årig periode.
Usynlig smitte med høj pris
- Danmark er kommet langt i sin kamp mod sygdommen, men hvorfor er vi stadig ikke i mål? En af grundene er muligvis, at landmændene ikke har et stærkt nok incitament til at bekæmpe den. Vores undersøgelse viser dog, at der ikke alene er sundhedsmæssige konsekvenser, men der er også skjulte økonomiske konsekvenser af at have smitten i sin stald, siger seniorrådgiver Jakob Vesterlund Olsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Studiet viser, at salmonella dublin giver øget kalvedødelighed, lavere mælkeydelse, højere medicinomkostninger og flere dyrlægebehandlinger.
- Det særligt tricky ved salmonella dublin er, at den ofte går under radaren. Mange besætninger er smittede uden synlige symptomer, og det betyder, at både sygdommen og de økonomiske tab kan udvikle sig langsomt uden at blive opdaget. Smitten nedsætter produktiviteten og svækker dyrene år efter år, og de økonomiske konsekvenser hober sig ligeledes op over tid, siger Dagim Belay.
Fra foråret 2025 og tre år frem sætter L&F fokus på Salmonella Dublin. 10 lokale projekter vil samle landmænd til videns- og erfaringsdeling for at forebygge smittespredning.
Udgifter på 84.000 kroner
Hvor kvægbedrifter med høj infektionsgrad årligt har ekstra udgifter for godt 84.000 kroner i gennemsnit, har også lavt smittede bedrifter ekstra tab, skriver forskerne ved Københavns Universitet.
Deres beregninger viser at en typisk besætning med 200 malkekøer og en lav grad af smitte vil opleve øgede variable udgifter for cirka 50.000 kroner om året, skriver Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i pressemeddelelsen.
- Vores estimater er konservative. De er baseret på data fra et dansk system, hvor man faktisk har et bekæmpelsesprogram - modsat de fleste andre lande. Hvis man lavede lignende estimater i Storbritannien eller USA, ville de økonomiske omkostninger være meget, meget højere, siger Dagim Belay.
Treårigt projekt i L&F
De næste tre år sætter L&F fokus på salmonella dublin i projektet: Sammen om Salmonella Dublin.
Målet er, at lokale aktiviteter vil engagere landmændene, deres rådgivere og samarbejdspartnere til at gøre en ekstra indsats for at komme af med salmonella dublin i smittede besætninger (niveau 2), og samtidig øge opmærksomheden hos ikke smittede besætninger (niveau 1) til fortsat at holde smitten ude gennem effektiv smittebeskyttelse på de enkelte ejendomme.
Projektleder og kvægfagdyrlæge Troels Løwig Larsen står i spidsen for projektet under L&F. Han mener det er vigtigt at skabe motivation og incitament, der får mælkeproducenterne til at yde en indsats i smittebeskyttelsen.
- Vi er glade for, at der bliver skrevet om problemet ved salmonella dublin, da det er et stort fokus hos os - ikke mindst ført an af projektet "Sammen Mod Salmonella Dublin". Derfor ligger det os meget på sinde, at vi gengiver virkeligheden fra besætningerne, og skaber den største motivation hos landets kvægbrugere til, en gang for alle, at gøre noget ved problemet. Det kræver, som forskerne også bemærker, et incitament hos landmanden, og det får vi skabt bedst muligt, hvis vi belyser problemet med alt fra forskning til det konkrete arbejde med bekæmpelse og forebyggelse i dagligdagen, siger projektleder Troels Løwig Larsen.
1.000-2.000 kroner i tab pr. årsko
Projektlederen bag "Sammen om Salmonella Dublin" er ikke helt enig i de beregninger om udgifter og tab ved SD i besætningen, som forskerene ved Københavns Universitet er kommet frem til.
- Beregninger i SimHerd, som har rod i videnskabelig forskning, har vist, at besætninger i niveau 2 typisk har tab i størrelsesorden 1.000-2.000 kroner pr. årsko. Disse tab kan henregnes til udgifter til prøveudtagning og laboratorium, tab i forbindelse med slagtning af mistænkte smittespredere (ufrivillig udsætning) og tab grundet kliniske effekter af at have smitten i sin stald. Det er velkendt, at Salmonella Dublin presser særligt kalvenes immunforsvar, og dermed gør dem mere følsomme for andre sygdomme. Det viser sig blandt andet ved en dokumenteret 50 procent højere kalvedødelighed hos niveau 2 besætninger sammenlignet med niveau 1 besætninger. Der er tilsvarende mange rapporter fra praktiserende kvægdyrlæger om, at niveau 2 besætninger har været hårdere ramt af bluetongue sammenlignet med niveau 1 besætninger, siger kvægfagdyrlægen.
I følge Troels Løwig Larsen er der al mulig grund til at give bekæmpelsen af salmonella dublin en ekstra indsats, da det ikke bare påvirker økonomien i den enkelte, ramte besætning, men også dyrevelfærden, antibiotikaforbruget og arbejdsglæden.
- Derudover skal vi huske på, at salmonella dublin er en bakterie, som kan give alvorlig sygdom hos mennesker, og her er medarbejdere på gården, de professionelle samarbejdspartnere og forbrugerne af oksekød mest udsatte, siger projektlederen.
Tid til mere handling
Forskerne ved Københavns Universitet påpeger et væsentligt problem ved den måde, som de danske myndigheder overvåger salmonella dublin på i dag.
Overvågningen foregår ved, at Fødevarestyrelsen måler mængden af antistoffer mod bakterien i kvægejendommens mælketank, og hvis antistofmængderne befinder sig under et bestemt niveau, anses bedriften for at være salmonellafri.
- Tærskel-baseret regulering har spillet en vigtig rolle i at hjælpe Danmark med at reducere forekomsten af salmonella dublin til det nuværende lave niveau. Men den nuværende tærskel er ret tilfældigt fastsat. Og vi kan se, at produktionstabet allerede sker på smitteniveauer langt under den fastsatte tærskel, siger Jakob Vesterlund Olsen.
Støtte til smittebeskyttelse
I følge forskerne er det vigtigt at give landmændene et stærkere incitament til at udrydde problemet.
- Det kunne oplagt være at give subsidier til landmænd, der investerer i bekæmpelse og smitteforebyggelse eller at indføre en lavere mælkepris for mælk fra besætninger med langtidssmitte, siger Dagim Belay.
Endelig bør myndighederne målrettet oplyse kvægproducenterne om de skjulte omkostninger ved salmonella dublin og om effektive bekæmpelsesstrategier, vurderer forskerne.
Forskerne har analyseret, hvordan salmonella dublin har påvirket alle danske malkekvægsbedrifter i perioden 2011-2021.
Læs mere om den danske indsats mod salmonella dublin på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
