I fremtiden kan vi i vådområderne se ind i bølgende rørskove, vippende dunhammere og højmoser, hvor man skånsomt høster frisk spagnum uden at skade økosystemet. Den type arealer kan måske blive en større del af det danske landskab, når det gradvis bliver vådere.

Med indgåelsen af aftalen om Grøn Trepart blev det politisk besluttet, at 140.000 hektar opdyrkede kulstofrige lavbundsjorder og randarealer skulle tages ud af drift og vådlægges, skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I dag drænes langt størstedelen af vores lavbunds- og tørvearealer før de dyrkes. Det har en række negative effekter, heriblandt udledning af drivhusgassen CO2.

Hvis man ikke ønsker at tage vådlagte arealer ud af drift, kan man i stedet bruge dem til dyrkning.Dyrkningen af vådlagte arealer kaldes paludikultur, men den måde at drive landbrug på er i dag ikke særligt udbredt i Danmark.

Miljøminister: - Det vil ende med, at landmændene skal tvangsbraklægge deres marker
Se også:

Miljøminister: - Det vil ende med, at landmændene skal tvangsbraklægge deres marker

Miljø-, klima- og biodiversitetseffekter

I notatet er forskerne blevet bedt om at opliste, hvilke landbrugsarealer, der ville egne sig til paludikulturdyrkning, hvilke afgrøder der ville egne sig til at blive dyrket under danske forhold, og vurdere miljø- klima- og biodiversitetseffekterne af disse.

Forskerne er blevet bedt om at sammenligne effekterne af paludikultur med almindelig landbrugsdrift. De har altså ikke sammenlignet effekterne af paludikultur med effekterne af naturarealer.

Minivådområde ved Gørding i Sydvestjylland. Etableret hos Tommy Sørensen, svineproducent og planteavler. Arkivfoto: Marianne Nørmark.
Minivådområde ved Gørding i Sydvestjylland. Etableret hos Tommy Sørensen, svineproducent og planteavler. Arkivfoto: Marianne Nørmark.
Stor opbakning til udtagning: Lodsejere byder selv ind med 2.200 hektar
Se også:

Stor opbakning til udtagning: Lodsejere byder selv ind med 2.200 hektar

Omlægning fra landbrug

I Danmark findes der omkring 488.000 hektar lavbundsjord, som tidligere er blevet drænet for at kunne bruges til landbrug. Hele dette areal kunne i princippet omlægges til paludikultur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omlægningen kan være en effektiv måde at mindske udledningen af drivhusgasser på, men effekten afhænger i høj grad af, hvor meget kulstof jorden indeholder.

De mest kulstofrige jorde - tørvejord - udgør omkring 117.000 hektar. Her vil klimaeffekten af en omlægning være størst. Hvis man stopper med at dræne disse jorde og i stedet lader dem blive våde igen, kan man reducere udledningen af drivhusgasser markant.

På marker med almindelig afgrødedrift kan man spare omkring 40 ton CO₂-ækvivalenter pr. hektar om året, mens græsmarker giver en besparelse på cirka 27 ton.

Forskellen skyldes, at tørvejord med afgrøder i forvejen udleder mere end græsmarker.

Processen med flere vådområder skal speedes op
Se også:

Processen med flere vådområder skal speedes op

Sphagnum og tagrør

Som en del af notatet har forskerne lavet en liste over afgrøder, der kan dyrkes på vådlagte arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilken plantearter der egner sig bedst, afhænger primært af grundvandsniveau og -dynamik, mængden af tilgængelige næringsstoffer og jordens reaktionstal.

Poul Erik Lærke, der er en af forfatterne bag rapporten, peger på sphagnum og tagrør, som de to afgrøder, der har størst potentiale.

- Det er de afgrøder, der er mest oplagt at dyrke, fordi de har størst kommerciel interesse. Sphagnum anvender vi allerede, men det udvindes på en uhensigtsmæssig måde, og tagrør importerer vi fra andre lande, fortæller Poul Erik Lærke.

Sphagnum er en type tørvemos, der vokser i moser. Sphagnum er særligt populær som voksemedium i gartnerier, på grund sin særlige evne til at holde på vand.

I dag udvindes sphagnum oftest ved at grave blokke af tørv op fra en drænet mose eller ved at fræse de øverste 2-3 centimeter ned i en tørvemose og høste dem. Begge metoder udleder store mængder CO2 og ødelægger mosens økosystem, og kritikken af brugen af sphagnum er derfor steget de seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men dyrkes de eftertragtede sphagnummosser derimod på vådlagte arealer, kan man høste de øverste 8-10 centimeter, så der efterlades levende sphagnum der kan fortsætte væksten og optage ny CO₂ fra luften.

- Det er en mere bæredygtig måde at dyrke sphagnum på, fordi du i stedet for at fjerne al væksten bare skraber det øverste lag af, så der efterlades levedygtigt sphagnummos, siger forskeren.

Vådområder eller braklægning af dyrkningsjord
Se også:

Vådområder eller braklægning af dyrkningsjord

Tagdække og biodiversitet

Det samme gør sig gældende for tagrør, der bruges som tag på stråtækte huse.

Langt størstedelen af de tagrør, der bruges i Danmark i dag, importeres fra andre lande. Derfor giver det mening at erstatte importen med en lokal produktion.

Paludikultur rummer et stort potentiale for at fremme biodiversiteten i det danske landskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når tidligere drænede landbrugsjorder gøres våde igen, skabes der nye levesteder for en lang række arter, som ellers har haft trange kår i det moderne landbrug.

Særligt padder, fugle og insekter nyder godt af de fugtige forhold, og hvis paludikultur placeres i nærheden af eksisterende vådområder, kan der opstå biologiske korridorer, som gør det lettere for arter at sprede sig og udvide deres levesteder.

En vigtig faktor for biodiversiteten er valget af afgrøder. Tagrør er eksempelvis en nøgleart i mange naturlige vådområder og danner grundlag for komplekse fødenet, hvor både planteædende insekter, deres fjender og fugle, der lever af insekterne, indgår.

Studier har vist, at hundredvis af insektarter er knyttet til tagrør, og at planten fungerer som både fødekilde og levested. Også sphagnum-mosser har vist sig at kunne fremme biodiversiteten, især når de får lov at udvikle sig over tid og skabe forhold, der minder om naturlige højmoser.

For at bevare og styrke biodiversiteten i paludikultur er det afgørende, hvordan markerne plejes og høstes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ensartet og intensiv høst kan fjerne æg, larver og vilde planter, før de når at sprede sig.Derfor anbefales det at høste i etaper og efterlade striber af vegetation, som kan fungere som refugier for dyre- og planteliv.

Ligeledes bør brugen af sprøjtemidler undgås, da de har en negativ effekt på både insekter og de fugle og planter, der er afhængige af dem, skriver DCA.

Læs hele rapporten.