Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Alt er i orden i 70 procent af statens kontrolbesøg
I 2024 gled 64 procent af kvægbesætningerne og 72 procent af grisebesætningerne let og elegant gennem Fødevarestyrelsens risikobaserede kontrolbesøg, viser Dyrevelfærdsrapporten, som netop er blevet offentliggjort.
Kontrollerne er risikobaserede, hvilket vil sige, at kontrollen målrettes derhen, hvor myndighederne vurderer, at risikoen for overtrædelser er højst, og her er der så at sige kun overtrædelser i 30 procent af tilfældene.
Ser man så på, hvor mange af de i alt 429 sanktionerede besætninger, der havde rettet op på fejl og overtrædelser ved første opfølgende kontrol, er der tale om 84 procent af de kontrollerede besætninger.
I alt har styrelsen været på kontrol i 1.386 kvæg- og grisebesætninger.
- Dyr skal ikke lide overlast, når de er i menneskers varetægt. Derfor glæder jeg mig over, at størstedelen af kontrolbesøgene ikke har givet anledning til sanktioner. Men jeg har et ønske om, at andelen af kontrolbesøg uden sanktioner vokser. Og med Danmarks første dyrevelfærdsaftale har vi besluttet at øge og målrette dyrevelfærdskontrollen. Ligesom vi blev enige om 31 initiativer, der skal løfte dyrevelfærden, hvoraf flere er specifikt målrettet grise og kvæg, siger minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse.