Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose, skyder budbringeren, når hun i flere medier angriber Bæredygtigt Landbrug for mangel på indsigt og realitetssans.
Vi vil faktisk gerne den grønne omstilling. Det vil vi virkelig.
Men det skal ske på et fagligt og solidt grundlag - ikke på modeller og regneark, som ingen kan gennemskue, og som i praksis rammer vilkårligt. Dertil mangler vi økonomisk sikkerhed for de berørte landmænd - også der skuffer Loses indlæg.
I Bæredygtigt Landbrug har vi ikke haft for vane at omtale trepartsaftalen som en katastrofe, men påpeget usikkerhederne ved aftalens virkning. Aftalen har desværre taget en yderligere drejning ved implementeringen. Og det, den nu er blevet til, kan blive en katastrofe for dansk landbrug og de mennesker, der lever af og med det.
At en forening som vores - med 2.500 medlemmer, der tilsammen repræsenterer omkring 60 procent af Danmarks landbrugsareal - skulle mangle indsigt eller realitetssans, er en usaglig påstand.
Det, vi reelt mangler, før man implementerer et historisk vidtgående indgreb i dansk landbrug, er ikke flere grønne slagord, men reel faglighed og virkelighedsnære målinger af miljøpåvirkningen. I stedet bygger treparten nu på modelberegninger, som hverken landmænd, økonomer eller embedsmænd reelt kan gennemskue.
Lad os tage et konkret eksempel: Forslaget om at ændre vores sædskifter til vårbyg med efterafgrøder - som følge af braklægningskravet - rammer især arealer med lav retention. Det betyder tab af produktionsværdi og massiv økonomisk udhuling. Vi taler om 4.000 til 5.000 kr. i tabt nettooverskud pr. hektar - og værditab på 100.000 til 120.000 kr. pr. hektar i jordens markedsværdi. Intet tyder på, at aftaletekstens formulering om kompensation for omkostningerne ved målrettet regulering giver sikkerhed for fuld og hel erstatning for værditabet.
Den animalske produktion vil i mange tilfælde heller ikke kunne finde arealer til husdyrgødningen. Konsekvensen? Mange vil blive tvunget til at lukke ned - ofte med høj gæld og uden mulighed for at betale.
Vi presses uden ordentlig og fuld kompensation. Vi risikerer at havne i en fælde, og ingen tilbyder en vej ud. For der mangler i den grad garantier. Lose nævner intet om regeringens overvejelser om erstatningsfri regulering - en mulighed, der stadig svæver i luften.
Det skaber enorm usikkerhed i erhvervet.
Som næstformand i Venstre bør Lose give en klar garanti for, at staten ikke igen vil bruge erstatningsfri regulering til at på påføre landmænd økonomiske tab.
Samtidig må Venstre nu insistere på en genovervejelse af selve reguleringsniveauet. DR har dokumenteret, at staten ikke har tilstrækkelig viden om påvirkningen fra kemiske stoffer i vandmiljøet - og at der mangler EU-påkrævede målinger og grænseværdier for disse stoffer.
Lose glemmer også at nævne, at spildevandsaftalen fra april end ikke levede op til målsætningen om reduktion på 860 tons kvælstof, som var indskrevet i den grønne trepartsaftale.
Spildevandsrensningen skal forøges markant, hvis vandkvaliteten skal løftes.
Hvordan kan man i det lys forsvare en aggressiv regulering af kvælstof fra landbruget, som ikke ses i vores nabolande? Vi må ikke føre miljøpolitik på dansk landbrugs bekostning, når der mangler viden og proportionalitet.
Det rammer ikke kun os. Når jordværdier og bygninger mister værdi, smuldrer hele grundlaget for det unikke danske realkreditsystem. Uden friværdi er der ingen grøn omstilling. Uden økonomisk bæreevne i erhvervet er der intet at omstille.
De retentionskort og reduktionskrav, ministeriet lægger op til, vil i praksis reducere det danske landbrug med op mod 50 %, hvis vi skal tro de nuværende oplæg. Det betyder ikke bare tabte arbejdspladser i landbruget, men også i følgeerhvervene. F.eks. vil slagterier og mejerier kunne risikere udhuling af råvaregrundlaget.
Dette er ikke bare en udfordring for erhvervet - det er et opgør med hele Danmarks landdistrikter. Det er smeden, mureren, tømreren, elektrikeren, dagligvarebutikken, vognmanden og landsbyskolen, der forsvinder sammen med os. Værdien af husene falder, folk bliver stavnsbundne, og vi risikerer spøgelsesbyer i store dele af Danmark.
Vi håber stadig, at Venstre vil tage ansvar og genoverveje reguleringen af landbruget, før konsekvenserne bliver uoprettelig.
