Lyt til artiklen:

Guldvinder fra Eurotier præsenteres på Landsskuet

00:00
Hastighed: ???x
02:04

LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Flex Air Stall er Cow-Welfares kendte, fleksible sengebøjler med integreret lufttilførsel.

Cow-Welfare kalder selv nyheden for revolutionerende og en game-changer, og den vurdering ser ud til at virksomheden ikke står alene med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyheden blev vist på den store europæiske staldmekaniseringsmesse Eurotier i november 2024, hvor nyheden blev hædret med en guldmedalje, fordi nyhedskommissionen vurderede, at der var tale om et nyskabende produkt, hvis funktion er ændret afgørende.

Rekordinteresse hos dansk guldvinder: Vi har aldrig prøvet noget lignende

Se også:

Rekordinteresse hos dansk guldvinder: Vi har aldrig prøvet noget lignende

Desuden vandt Flex Air Stall også messens dyrevelfærdspris, som uddeles i samarbejde med praktiserende dyrlæger.

Nu viser Cow-Welfare det prisvindende koncept på Landsskuet.

Frisk luft i sengebåsene

Systemet sikrer luft direkte til køerne i sengebåsene, og det giver både bedre velfærd og er også med til at sikre køerne mod varmestress.

Cow-Welfare forklarer, at sengebøjlen Flex Stall nu har fået integreret lufttilførsel, der skaber en kontinuerlig strøm af frisk luft udefra og direkte ind i sengebåsen. Med en 45 graders vinkel pustes der frisk luft fra det øverste rør af sengebøjlen ned på koen, og det skaber ifølge Cow-Welfare et ideelt miljø, der sikrer koens komfort og trivsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Friske pust i nakken giver mere komfort i sengebåsene

Se også:

Friske pust i nakken giver mere komfort i sengebåsene

Ventilationsløsningen er unik og patenteret, og Cow-Welfare fremhæver, at luftstrømmen i sengebåsene fokuserer på at holde køerne komfortable netop i sengebåsene, hvor de producerer mest mælk.

Mælken produceres i båsen

Den konstante luftstrøm vil spille en afgørende rolle i at reducere varmestress hos koen og udskifte stillestående luft.

- Derudover frister luftstrømmen koen til at blive liggende i sengebåsen i længere perioder, hvilket er essentielt for dens generelle produktivitet. Ekstra hvile er afgørende for koens sundhed og livskvalitet, og Flex Air Stall sikrer netop dette. Køer, der ligger ned længere, oplever en positiv påvirkning af deres ydelse, frugtbarhed, klove, levetid og meget mere, fremhæver Cow-Welfare.