Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Jakob får 10.000 kroner for at brænde for landbruget
Jakob Lauge Wraa Stigsen er fredag blevet 10.000 kroner og en stor anerkendelse rigere.
Han er nyudlært jordbrugsmaskinfører hos Gads Maskinstation, hvor hans faglærer Thomas Berg fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus netop har overrakt ham Aarupgaard legatet.
Legatet tildeles en dimmitend på landbrugsuddannelsen som brænder for primærproduktionen og landbrugserhvervet og udviser særligt engagement og faglig interesse.

De øvrige kriterier er, at legatmodtageren også har en ambition om at gøre karriere i primærerhvervet, og også gerne en ambition om at blive leder eller ejer af et landbrug, og gennemføre landbrugets lederuddannelse.
På Gads Maskinstation mener de, at det er vigtigt at fremhæve de unge, der brænder for for landbrugserhvervet og har ambitioner for deres karriere.
Det er noget man kender særdeles godt, på maskinstationen, hvor der pr. 1. januar 2025 er blevet gennemført et generationsskifte, hvor de tre brødre Mads Gad, 27 år, Michael Gad, 27 år og Terkel Gad 23 år er trådt ind i ejerkredsen af Gads Maskinstation med deres far Peter Gad.
Landbrugsskole blev til legat
Arrupgaard legatet er opstået i 2019 i forbindelse med salget af Aarupgaard ved Horsens.
Det startede i 1959 hvor proprietær Winther skænkede Aarupgård til den selvejende institution "Aarupgård Landboskole". Skolen skulle dengang udelukkende undervise i erhvervsøkonomi.
Ideen var at alle landmand i landet skulle på kursus i økonomisk landbrug på Aarupgård.
Selve gården og jorden drives af familien Bogø indtil 2012 og gården sælges og der oprettedes en fond i 2019.