Tanken bag en ny opfindelse er, at tænderne på grubberen kan dreje sidelæns omkring forhindringer i jorden. Mange grubbere får problemer, når de rammer en sten. Tænderne kan knække eller tage skade, fordi de ikke kan give sig. På den nye opfindelse er forskellen, at tænderne kan dreje og dermed undvige stenen.

- Den kan også gøre, at man lettere kan svinge. Det er jo aldrig optimalt at dreje med noget redskab i jorden, men hvis det lige kan give sig en smule som denne, kan man komme udenom en hydrant eller en brønd på marken eller tage en bue i en forageren, siger Malte Vigre fra Vigre Maskin.
Der kan monteres op til seks tænder på redskabet, og det kan enten placeres foran på traktoren eller, som mange vælger, foran et andet redskab monteret bagpå i liften.
- Tanken er også, at nede i jorden vil en grubbetand kunne slå udenom forhindringer. Hvis det for eksempel er en stor sten, vil den kunne dreje af uden at tage skade, forklarer Malte Vigre.






