Hvert år ryger god og nærende mad direkte i skraldespanden alene på grund af alt for stramme regler.

Tal fra 2022 viser, at 11 millioner æg årligt ender som madspild hos danskerne - det svarer til over 30.000 æg, der smides ud hver dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kommer de millioner af æg, som smides ud i detailhandlen hvert år.

EU-regler skaber problemer for Fasterholts største vandingsmaskiner
Se også:

EU-regler skaber problemer for Fasterholts største vandingsmaskiner

Danmarks største detailkæde har regnet lidt på spildet, og i et opslag på LinkedIn forklarer Carina Jensen, Group Director for Quality and Sustainable Sourcing i Salling Group, at der i runde tal kasseres æg svarende til, at "over 40.000 høns forgæves har lagt æg i et helt år", dertil kommer flere tons foder og millioner af liter vand, som er brugt i processen.

Men hvorfor sker det så?

Simpelthen fordi EU-reglerne ikke følger med virkeligheden.

I dag har æg en holdbarhed på kun 28 dage. Den holdbarhed er fastsat i EU-systemet. Det gælder, uanset om æggene ligger ved stuetemperatur (som i Sydeuropa) eller på køl (som vi gør i Danmark). Men i virkeligheden kan et køleskabsopbevaret æg holde sig 100 dage eller mere. I Hong Kong har man endda fastsat holdbarheden til 120 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men EU-reglerne giver ingen mulighed for fleksibilitet eller professionelt skøn fra hverken producenternes eller butikkernes side. Så rammer vi den EU-fastsatte "bedst før" dato på 28 dage, ja så skal alle æggene smides ud.

Nu må traktorer på bælter køre på offentlig vej
Se også:

Nu må traktorer på bælter køre på offentlig vej

Derudover siger EU-reglerne, at æggene hverken må fjernes eller blive i æggebakken, hvis et æg går i stykker - dvs. hele bakken skal enten kasseres eller bruges i andre produkter, som varmebehandles. Ét defekt æg i en bakke betyder altså ofte i praksis, at hele bakken skal smides ud.

EU-reglerne kræver nemlig, at det kun er registrerede æggepakkerier, der må fjerne/ompakke æg. Derudover er det ikke tilladt for butikkerne at sælge bakken med det defekte æg til nedsat pris til forbrugere.

Med andre ord - vi har altså ikke tillid til, at butikkerne kan finde ud af at tage æg ud af én pakke og lægge dem over i en anden på forsvarlig vis, og dermed reducere madspildet betragteligt.

Fra i dag er rapskager godkendt til fødevarer
Se også:

Fra i dag er rapskager godkendt til fødevarer

Det er ikke bare spild af god og nærende mad. Det er også spild af ressourcer og en klimabelastning, vi sagtens kunne undgå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har derfor spurgt Europa-Kommissionen: Hvad er det videnskabelige grundlag for de nuværende regler, og hvad vil de gøre for at få dem opdateret? For der er brug for et eftersyn.

Vi skal selvfølgeligt have en fødevaresikkerhed, der er i top. Forbrugernes sundhed og tillid er det absolut vigtigste. Men vi skal altså ikke smide god mad ud uden grund. Det er da for tosset!

Gode CAP-intentioner dræbes af overimplementering
Se også:

Gode CAP-intentioner dræbes af overimplementering

Indtil vi får reglerne lavet om i EU, vil vi opfordre danskerne: Vær ikke bange for datomærkningen på æggene. "Bedst før" betyder netop bedst før - ikke uspiselig efter. Brug dine sanser eller simple råd til at tjekke kvaliteten af dine æg - fx ved at se om det flyder eller synker til bunds i et glas vand - man er simpelthen ikke i tvivl, når man lugter et råddent æg! På den måde kan vi alle hjælpe med at mindske madspildet.

Det er på tide, at vi får skabt regler, der understøtter — ikke undergraver — de klimagevinster, vi alle har brug for. Vi skylder både hønsene, klimaet og kommende generationer at tænke os om.