Størrelsen er lille, men nyheden er stor hos MI, der til Dansk Markdemo for første gang fremviser en ny brystplade med påsvejset Durakuhn-belægning.
Det skriver MI i en pressemeddelelse.
Kuhn har arbejdet med Durakuhn-teknologien i 20 år. Hårdmetalforstærkningne øger levetiden på sliddele, og jubilæet fejres altså med lanceringen af Durakuhn-brystpladen.
Ifølge Kuhn holder brystplader mindst dobbelt så længe som standardbrystplader, da de er udstyret med en påsvejset hårdmetalbelægning på slidzonen. Det skal desuden sikre et ensartet pløjearbejde og beskytte plovfoden bag brystpladen.
I tilgift til den nye brystplade kommer Kuhn også med nye plovbolte i Durakuhn, som kan bruges på alle sliddele i både standard og hårdmetal-versioner.






