Når Lely kigger i krystalkuglen ser de ind i en fremtid, hvor mange mælkeproducenter overalt i verden vælger at vokse sig store og automatisere med mange robotter og andre teknologiske løsninger til at lette arbejdsopgaverne.
- Vores research og fremtidsprognoser forudser, at bedrifterne vil vokse sig større med flere køer. Det vil stille krav til malkesystemer, som både skal være større og mere enkle. Derudover ser vi ind i en fremtid, hvor udgifterne til lønningerne stiger, samtidig med at det bliver vanskeligere at skaffe medarbejdere. Derfor kommer et system som Astronaut Max, som kan håndtere mange robotter, til sin rette, siger Mark Brummel, direktør for malkning i Lely.