MI er talstærkt repræsenteret på Dansk Markdemo, hvor jordpakning, dæktryk og ukrudt bliver centrale temaer, meddeler MI i en pressemeddelelse.

MI er klar med både viden og løsninger på området. På et særligt demoareal kan landmænd og maskininteresserede opleve maskiner i arbejde og få en praktisk, visuel forståelse af, hvad jordpakning betyder i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På markdemonstrationen viser MI, hvordan PTG-systemerne gør det muligt at justere dæktrykket under kørsel. Systemet fås til alle typer og størrelser af traktorer og landbrugsmaskiner og kan tilpasses individuelle behov, uanset om traktoren har flangeaksel eller stikaksel.

Såmaskiner bliver årets trækplaster på Dansk Markdemo
Se også:

Såmaskiner bliver årets trækplaster på Dansk Markdemo

Derudover findes der løsninger til en bred vifte af redskaber og vogne.

Store fordele

Fordelene ved at kunne regulere dæktrykket er særligt store for maskiner, der både kører på vej og i mark. Kørsel med for højt dæktryk i marken reducerer dækkets trædeflade, hvilket fører til hjulslip, spordannelse og unødvendig jordpakning - og ikke mindst et øget brændstofforbrug som følge af det højere kraftbehov.

PTG-systemet leveres som et komplet kit med en kompakt styreenhed, der integreres med traktorens Isobus-terminal. Installationen er enkel takket være detaljerede monteringsvejledninger, der dækker alle gængse traktormodeller. En særlig fordel ved systemet er, at det integreres direkte i traktorens Isobus-ledningsnet, og derfor ikke optager et stik bagpå traktoren, meddeler MI.

På Carré-maskinerne vil fokus især være på radrensere. Foto: MI.
På Carré-maskinerne vil fokus især være på radrensere. Foto: MI.

Systemet måler og justerer automatisk dæktrykket individuelt, så føreren ikke behøver overvåge det undervejs, men altid har fuldt overblik og mulighed for manuel justering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarkspremiere på den nye Väderstad Seed Hawk 600-900C på Dansk Markdemo
Se også:

Danmarkspremiere på den nye Väderstad Seed Hawk 600-900C på Dansk Markdemo

Radrensning

MI vil også sætte fokus på radrensning med sortimentet fra Carré. Til det formål har MI etableret rækkeafgrøder med en 12-rækket Kuhn Kosma præcisionssåmaskine.

Det skal danne grundlag for at fremvise sortimentet fra Carré, hvor fokus især er på radrensere.

MI og Kuhn runder 50 år med stærkt samarbejde og vækst
Se også:

MI og Kuhn runder 50 år med stærkt samarbejde og vækst

Hertil vil MI også medbringe en række maskiner fra Kuhn, som de netop har markeret 50 års samarbejde med.

Derfor vil man kunne se:

  • Kuhn Espro 6000 RC universalsåmaskine.
  • Kuhn TF 2300 C dobbelt fronttank med fire doseringsenheder.
  • Kuhn Cultimer L 500 liftophængt stubharve.
  • Kuhn Optimer L 6000 bugseret discharve.
  • Kuhn Vari Leader NSH ottefuret plov.
  • Kuhn Vari Master L NSH.
  • Kuhn EL 92-230 jordfræser.
  • Rauch Axis EMC gødningsspreder.