Et af de første skridt imod at blive selvstændig landmand er taget for 22-årige Marcell Hoffmann Lauritsen fra Sunds. Han blev nemlig uddannet som faglært landmand den 27. januar 2016 fra Agroskolen i Hammerum. Næste skridt ventede allerede den 1. februar, hvor han startede på uddannelsen som produktionsleder.

- Ved at fortsætte på denne uddannelse får jeg mere undervisning omkring økonomi, og samtidig er det et minimumskrav for at kunne erhverve en gård. Jeg har også fået at vide, at jeg kunne tage Agrarøkonomuddannelsen, men det er et år mere på skolebænken, og det er min tålmodighed ikke umiddelbart til, da jeg rigtigt gerne vil videre, fortæller Marcell Hoffmann Lauritsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så efter uddannelsen til produktionsleder er det mit ønske at tage skridtet videre som selvstændig. Om jeg så skal starte småt, eller hvad jeg skal, må tiden vise.

Endte med at vælge landmand

Han er egentlig opvokset i byen, men har helt fra barnsben altid sagt, at han gerne ville være landmand. Men han blev alligevel talt fra det i første omgang.

- De gamle bønder sagde, at det aldrig kunne gå. Så det endte med, at jeg startede på teknisk skole på grundforløb som tømrer - indtil jeg fandt ud af, at det bare ikke var mig. Så startede jeg på grundforløb på Agroskolen i Hammerum i stedet for, fortæller han og fortsætter:

- Her kunne jeg hurtigt mærke, at var det rigtige valg havde jeg truffet. Samtidig blev jeg mere og mere interesseret i planter, særligt i kartofler og korn. Så man skal ikke altid lytte til andre.

På spørgsmålet om hvad han ellers godt kan lide ved landbruget, svarer han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er årets gang, og det at man kan følge planternes vækst og hele cyklussen med at få det hele til at gå op henover året. Det er det hele, jeg godt kan lide. Der er mere livsstil i at være landmand frem for håndværkererhvervet.

Chefen har støttet mig

Opstarten indenfor landbruget startede egentlig hos hans bedsteforældre, og han hjalp også en onkel med lidt kødkvæg, men han kunne mærke, der var andre ting indenfor landbruget, som trak.

- Det praktiske startede dog først rigtigt i Isenvad tilbage i 2012, hvor jeg havde min første praktikplads. Her var alt nyt for mig. Det var ikke noget, jeg havde prøvet før. Men her fandt jeg hurtigt ud af, at det var det her, jeg ville.

Det første sted var han et år, og de sidste tre år har han været på en ejendom ved Ilskov, hvor de driver 165 hektar. En ejendom han skal tilbage til, når han bliver færdig som produktionsleder til sommer.

- Det bliver fjerde sæson, jeg skal i gang med, da jeg ikke tænker, at den ejendom, som jeg måske finder, er stor nok til, at jeg kan leve af den. Det kunne være fint, hvis det bliver tæt på min nuværende arbejdsplads, så vi kunne få et samarbejde omkring maskinerne, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En form for selvstændighed er han allerede i gang med at grundlægge, da han har lejet 17 hektar, hvor der er 13 hektar vinterbyg og fire hektar kartofler, og til at passe jorden låner han maskiner af sin chef.

Hvorfor han har valgt at leje jord, forklarer han således:

- Man lærer kun tingene på en måde, og det er ved at gøre det selv og få erfaringer.

Han tillægger også sit rigtige gode forhold til sin nuværende chef som værende grunden til, at han er, hvor han er i dag.

- Han har oplært mig i alt og givet mig et godt indblik i, hvordan man driver landbrug. Jeg er med i alle opgaverne, også de administrative - gødningsplaner og regnskaber, samt køb og salg. Det er bestemt ikke alle, som får lov til det, fortæller han og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min chef har også været god til at støtte mig, og hvis det var det her, jeg ville, skulle han nok hjælpe mig og sætte mig ind i tingene. Så der har jeg fået et godt udgangspunkt.

Erhvervet kræver en indsats

I forhold til økonomi har han den indstilling, at han ikke mener, man skal vælge landbruget for at blive rig.

- Det er ikke vejen frem. Man skal helt klart se det som en livsstil. Man skal gøre op med sig selv, om det er det, man vil. Det er ikke et syv til fire job. Her kører man nogle gange igennem nat og dag. Vil man det her, skal man tage det som ens første prioritet, og så må andre ting komme efterfølgende, fortæller han og tilføjer:

- Der skal lægges energi og kræfter i det. Vælger man at gå ind i landbruget som selvstændig, kræver det 100 procents indsat - nok nærmere 110 til 120 procent de første tre til fire år.

Selvom han ved, det kræver en stor indsats for at få succes med jobbet som landmand, ser han også fordele ved at være indenfor landbruget, nemlig et godt sammenhold. Flere af hans venner er også landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at holde sig opdateret er han blandt andet med i en erfagruppe under Karup Kartoffelmelfabrik, hvor han mødes med andre medhjælpere hver 14. dag i sæsonen.

- Så får vi selv viden om, hvad der fokuseres på. Det fungerer rigtig godt. Ellers er de forskellige foreninger og firmaer gode til at holde møder rundt omkring. Blandt andet om hvad fremtiden bringer, og hvad vi skal fokuserer på - det ser jeg som meget vigtigt, at man holder sig informeret.

Nuværende og fremtidig situation indenfor landbruget

Trods nogle landmænd er pressede, og kravene til nye landmænd heller ikke er blevet mindre, holder han fast i sit ønske om at blive selvstædig landmand.

- Det er da skræmmende blandt andet med de, som går konkurs, og jeg tænker da over, hvad jeg skal. Men indenfor melkartofler, som er mit interesseområde, har der været fornuftig økonomi igennem de seneste år, fortæller han og fortsætter:

- Mit indtryk er ikke, at det har givet minus. Så kartofler ser jeg klart som min fremtidige hovedafgrøde. Samtidigt finder jeg det ærgerligt, at der ikke er mere økonomi i korn, men vi er jo nødt til at have et sædskifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger han længere frem, og ser på den generelle udvikling i landbruget, ser han økologi og størrelsen på landbrugene som to områder, der kommer til at præge fremtiden.

- Ja, vi får ikke mindre økologi fremover og i forhold til, at nogle ønsker færre sprøjtemidler, kan det være kartoffelavlen bliver presset. Jeg tror også, at landbrugene bliver større og større. Som jeg ser det, skal man have flere og flere hektar ene mand for, at det kan løbe rundt. Førhen kunne man leve af halvtreds hektar. Det kan man ikke i dag, fortæller han og fortsætter:

- Jeg oplever, at forbrugerne vil have det så billigt som muligt, og samtidig ønsker de, det skal være økologisk. Det er et svært udgangspunkt at lave topudbytter og kvalitet ud fra. Fokus på de gode udbytter er også vigtig i forhold til den megen snak om mangel på mad i verden. Skulle jeg selv vælge, skulle vi fokusere mere på forholdene i det konventionelle landbrug frem for det økologiske. Så vi derved kunne opnå højere udbytter af god kvalitet i blandt andet kartoffelavlen.

Den perfekte kartoffelavler

Marcell Hoffmann Lauritsens familie er sjette generation på den ejendom, som onklen nu driver landbrug fra.

- Min mor interesserer sig for slægtsforskning og har fundet ud af, at vores familie ejede størstedelen af arealet omkring Sunds for mange år siden. Igennem slægtsforskningen har hun også undersøgt vores navn Hoffmann, som stammer fra tysk og betyder gårdmand. Navnet skulle være kommet til landet i forbindelse med kartoffeltyskerne, hvor der skulle have været en Hoffmann iblandt dem. Så man må jo være den perfekte kartoffelavler, bemærker han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Havde han frit valg på alle hylder, skulle hans ønskelandbrug se ud som følger:

- Så skulle det være en enkeltmandsvirksomhed med omkring 200 hektar med 70 hektar kartofler og resten korn. Samt gode bygninger til opbevaring af kartoflerne og et isoleret maskinhus. Der skulle også være kartoffeltegninger nok. Det vil være sjovere at have dem end at skulle ud og leje dem. ?