Lyt til artiklen:

Lely løfter sløret for næste generation af malkerobotter

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Både Astronaut A5 Next og Astronaut Max bygger videre på malkerobotten Astronaut A5.

Lely-løsningerne er designet til at imødekomme de skiftende behov i moderne mælkeproduktion med stærkt fokus på dyrevelfærd og landmandens trivsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Lely er man stolt af at tage det næste skridt mod realiseringen af Future Farming for fremtidens moderne landmænd, sådan lyder mottoet hos Lely, der i dag i Holland præsenterede næste generation af Astronaut.

Lely har sendt 50.000 Astronauter ud i verdens stalde

Se også:

Lely har sendt 50.000 Astronauter ud i verdens stalde

- Forretningskontinuitet er afgørende for vores landmænd - både når det gælder pålideligheden af malkningsprocesserne og digital modstandsdygtighed. Astronaut Max og Astronaut A5 Next er designet til at give landmænd stabilitet i deres mælkeproduktion og tilbyder fremtidssikrede automatiske malkeløsninger. Med den stigende digitalisering på gårdene er datasikkerhed også essentiel. Lely Hub støtter vores landmænd ved at forbedre den digitale sikkerhed mellem Lely-løsninger og internettet, siger André van Troost, CEO for Lely under et stort præsentationsshow i Holland.

Med lanceringen af Astronaut A5 Next tilbyder Lely en fremtidssikret automatisk malkeløsning ved at gøre det bedste endnu bedre, lyder det fra den hollandske producent af robotter og staldinventar.

rich-media-3
Næste generation af malterobotten Astronaut blev i dag præsenteret i Holland. Foto: Marianne Nørmark

Nyt styresystem

Den mest markante ændring i malkerobotterne er et helt nyt og fremtidssikret styresystem, som forbedrer servicevenligheden via fjernsupport og trådløse softwareopdateringer.

Bagudkompatibilitet gør det muligt for landmænd med en A5 at opgradere til visse funktioner fra A5 Next.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Malkestald fra 1978 udskiftet med robotter

Se også:

Malkestald fra 1978 udskiftet med robotter

Derudover har robotarmen, som kombinerer præcision og syn med laser og kamera, forbedret synlighed af koens patter, hvilket bidrager til bedre dyresundhed og velfærd, fortæller Lely på dagens event for både indbudt pressefolk og forhandlere fra det meste af verden.

rich-media-6
Jan Rasmussen fra Lely i Danmark er vært for 55 forhandlere fra Norden til dagens præsentation og workshops. Foto: Marianne Nørmark

Den nye automatiske mælkefilterfunktion automatiserer den sidste manuelle og gentagne rutine i malkningsprocessen.

For at gøre automatisk malkning tilgængelig for flere landmænd globalt, er ko-identifikation via øremærke-ID nu en del af sundhedsporteføljen, fortæller Lely.