Debat: Bureaukrati spærrer vejen for ny skov - lodsejere opgiver grøn omstilling

I aftalen om implementeringen af et Grønt Danmark er ambitionen at rejse 250.000 hektar ny skov i Danmark inden 2045, men ambitionerne drukner i bureaukrati. Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning gør det uoverskueligt for den almindelige lodsejer at deltage.

Se også:

800.000 planteklare træer destrueres: Skovrejsning er gået i stå

Hvis en lodsejer ønsker at søge tilskud, kræves der en lang række omfattende forberedelser. Først skal man undersøge områdets potentiale. Der skal udarbejdes en detaljeret tilplantningsplan med oplysninger om træarter, beplantningstætheder og zoner for eventuel urørt skov. Projektet skal desuden følge skovlovens bestemmelser. Projektarealet skal indtegnes digitalt, og der skal foreligge enten en screening eller en fuld miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. Det kan være nødvendigt at skaffe dispensation fra kommunen og i nogle tilfælde en udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum. Hertil skal der fremskaffes relevante myndighedstilladelser og dokumentation for, at der ikke er andre tilskud, fredningsbetingelser, tinglyste servitutter eller forhold, der forhindrer skovrejsningen. Projektet taster man ind i forskellige digitale platforme, og gebyr på 3.271 kr. pr. ansøgning betales.

Alt dette skal være på plads allerede ved ansøgningen, og hele ansvaret - økonomisk og juridisk - ligger hos lodsejeren. Det fordyrer - specielt de små skovprojekter - helt urimeligt. Skulle projektet blive godkendt, lyder tilskuddet på 75.500 kr. pr. hektar - med mulighed for et tillæg på 15.000 kr., hvis arealet udlægges som urørt skov. Det er langt fra nok til at kompensere for udtagning af produktiv landbrugsjord og de mange tekniske og juridiske krav foruden økonomiske risici, der følger med. Herunder risikoen for klimabetingede skader som tørke eller sygdomme, hvor lodsejeren ifølge bekendtgørelsen skal sikre projektets overlevelse og pleje i op til fem år efter udbetalingsdatoen.

Louise H. Bjørnsen er faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug. Pressefoto

Desuden risikerer lodsejere at blive ramt af usikkerhed i tilladelser langt ud i fremtiden. Som når en landmand får påbud om at rive en gylletank ned 23 år efter, at myndighederne har godkendt og tinglyst den, fordi det har vist sig, at gylletanken lå fire meter ind over en skovbyggelinje. Hvis myndigheder ikke skal stå på mål for deres egne afgørelser, hvad betyder det så for lodsejere, der i dag planter skov med løfte om fredskov og tinglyste betingelser?

Dertil skal man huske på, at der med privat fredskov - med et samlet areal på over 20 hektar - kommer en skovbyggelinje på 300 meter ud fra skovbrynet (jf. naturbeskyttelseslovens §17). Det betyder, at naboer, som bor inden for denne afstand, får restriktioner for brugen af deres grund; hvem skal informere naboerne om de nye indskrænkelser på deres private grund? Man kan selvfølgelig søge hjælp til den omstændige ansøgningsproces hos fagfolk - men det bliver bestemt ikke billigere af, at konsulenterne skal være godt forsikret pga. det medfølgende ansvar og økonomiske risiko.

Det er med andre ord svært at se skoven for bare bureaukrati. Vi opfordrer derfor til at ansøgningsprocessen forenkles markant. Myndighederne bør tage ansvar for at håndtere de juridiske og tekniske vurderinger. Lodsejeren bør alene skulle bidrage med en beskrivelse af sin planteplan, sit areal og vilje til grøn omstilling. Kun på den måde kan vi sikre, at skovrejsning også bliver et realistisk valg for almindelige lodsejere og ikke kun ender med at plante frustration og økonomiske bekymringer.