Et stort flertal blandt EU-landene ønsker at udhule EU-kommissionens forslag i hvert fald angående transporttider. Danmark er på den modsatte fløj, men den nedadvendte tommeltot viftes kun, hvis udvandingen af det aktuelle forslag også skyller ind over den gældende retstilstand.
Den røde linje markeres som en "afgørende vægt" i forhandlingsmandatet, der giver ministeren fuldmagt til at stemme nej, hvis niveauet sænkes til under det, som landmænd, vognmænd og slagterier kender i dag. Det kommer dog næppe så langt i en forsamling, hvor instinktet er at søge kompromis.