Lyt til artiklen:

Formand for Danske Slagterier er åben for at stramme egenkontrol

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Rigsrevisionen har igangsat en undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i de danske grisestalde. Undersøgelsen skal vurdere, om ministerierne, der fører tilsynet, gør det på tilfredsstillende vis.

På baggrund af det er Ulrik Bremholm, der er formand for Danske Slagterier, åben for at der skal skrues op for egenkontrollen, det siger han til Agriwatch, hvor han især hæfter sig ved, at der gives sanktioner og indskærpelser på kontrollanternes genbesøg i besætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg forstår simpelthen ikke, at genbesøg ikke er anmærkningsfri. Hvis du ved, at du skal have synet din bil, så tjekker du vel lige, at den er i orden. Det er vi selvfølgelig nødt til at gå ind i og motivere griseproducenter til at få det i orden, siger Ulrik Bremholm.

Rigsrevisionen stiller skarpt på grises velfærd

Se også:

Rigsrevisionen stiller skarpt på grises velfærd

Han peger overfor Agriwatch samtidig på. at der også er oversete nuancer i debatten om kontroller i danske stalde. Han peger blandt andet på at nulfejlskultur ikke er realistisk, ligesom han mener der slås for hårdt ned på mindre forseelser, som eksempelvis en gris, der må gen-tatoveres.

Resultatet af undersøgelsen fra Rigsrevisionen forventes at blive offentliggjort i første kvartal af 2025. Herfra kan Statsrevisorerne bruge undersøgelsen til at vurdere, om en ministers praksis skal kritiseres.